MG4 EV Urban er en femdørs elektrisk hatchback i C-segmentet – altså en lille mellemklassebil, der egner sig godt til bykørsel.
Test af MG 4 EV Urban
MG 4 EV Urban er blevet testet af både Mobilsiden.dk og andre bilmedier.
Mobilsidens test af MG 4 EV Urban
MG4 EV Urban leverer uovertruffen rummelighed, lang rækkevidde og meget udstyr til en ekstremt skarp pris. Assistentfunktioner og software har dog plads til forbedring.
- Fremragende plads
- Lav fra-pris
- Flot udstyrsniveau
- Fin rækkevidde og lavt strømforbrug
- 7 års fabriksgaranti
- Førerassistenter (ACC og LCC) leverer ikke varen
- Sløv software og langsomt bakkamera
- Langsom DC-opladning
Læs ogsåTest af MG4 EV Urban – masser af elbil for pengene Med en startpris på blot 174.999 kroner skaber elbilen en stærk position, hvor den tager direkte kamp mod bybiler og kompakte modeller som Leapmotor B05, GAC Aion UT, Cupra Raval, Volkswagen ID. Polo og Hyundai Ioniq 3.
Forbavsende god plads
De fysiske mål på MG4 EV Urban lyder på 4.395 millimeter i længden, 1.842 millimeter i bredden og 1.550 millimeter i højden, mens akselafstanden er på 2.750 millimeter og den køreklar vægt fra 1.460 kg.
Udvendigt synes bilen lille, men den er faktisk 11 centimeter længere end den almindelige MG4 EV og udnytter pladsen langt bedre end mindre alternativer som Renault 4 E-Tech og Cupra Raval.
MG4 EV Urban har fem siddepladser og ISOFIX-beslag med Top Tether på de to yderste bagsæder.
Bagagerummet rummer 382 liter, som kan udvides til 1.364 liter med bagsæderne lagt ned, og under bagagerumsgulvet findes et ekstra rum på 98 liter.
Sammenlignet med konkurrenter som Volkswagen ID. Polo og GAC Aion UT har den et mærkbart mere rummeligt bagagerum, men trods den fine kapacitet er der ikke plads til en barnevogn.
Der findes intet frunk under frontklappen.
Kabinen byder på fremragende benplads og god hovedhøjde bagi, hvor selv høje voksne sidder godt.
Bagsædet er bredt og siddekomforten høj på både for- og bagsæder.
Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af MG 4 EV Urban
Lang rækkevidde til prisen
MG4 EV Urban fås med et LFP-batteri med en brugbar kapacitet på enten 42,8 kWh (netto 41,9 kWh) i Standard Range-varianten eller 53,9 kWh (netto 52,8 kWh) i Long Range-varianten.
Du får således enten 325 eller 416 kilometer rækkevidde, hvilket er rigeligt til de flestes forbrug. Det kan kun én bil matche til prisen: Leapmotor B05 Design.

MG4 EV Urban befinder sig på en flot 8. plads på listen over elbiler med mest rækkevidde til prisen, hvilket må siges at være godkendt.
Strømforbruget på 153/155 Wh/km alt efter variant er i den lave ende, men overgås stort af elbiler som Volkswagen ID. Polo, Cupra Raval og Hyundai Ioniq 3.
Læs ogsåAlle elbiler fra MGOplader langsommere end konkurrenterne
Den indbyggede AC-lader understøtter op til 11 kW, hvilket giver en ladetid fra 0 til 100 % på henholdsvis 5 timer for det lille batteri og 6 timer for det store. Det er, hvad man kan forvente.
Til gengæld DC-opladningen lige langsomt nok. Ladeeffekten topper på 82 kW eller 87 kW alt efter batteristørrelse og giver en ladetid fra 10 til 80 procent på mellem 28 og 30 minutter.

Selvom ladetiden ikke er katastrofal dårlig, ligger mange af dens konkurrenter på kun 23 minutter, og det bør MG 4 EV Urban naturligvis også gøre.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerFin kørekomfort, men urolige assistenter
Basismodellen er forhjulstrukket og yder 110 kW (150 hestekræfter) med et drejningsmoment på 250 Nm, mens Long Range-udgaverne leverer 118 kW (160 hestekræfter).
Accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på 9,5-9,6 sekunder, og tophastigheden er 160 km/t. Præstationerne er fuldt ud på niveau med, hvad du finder i konkurrenter som Volkswagen ID. Polo, Cupra Raval og Hyundai Ioniq 3, og motoren byder på et fint fartoverskud på grund af bilens lave vægt.

Undervognen byder på fin kørekomfort på ujævn vej. Styringen er let og vendediameteren snæver (10,5 meter), og selvom forhjulstrækket nemt giver hjulspin, er den stadig sjov at køre i.
Assistentpakken, MG Pilot, kæmper dog med komforten. Den adaptive fartpilot kører ujævnt med mange små opbremsninger og accelerationer, og vognbaneassistenten holder ofte bilen for langt til venstre og slipper meget nemt grebet.
Samtidig muter bilens mange biplyde lyden blinklyset, og bilen udsender en underlig, svagt brummende kunstig motorlyd, der mest af alt lyder som en defekt elmotor.
MG4 EV Urban har en maksimal lasteevne og en tilladt trækkapacitet på op til 500 kg, hvilket flugter med det, som alternativerne tilbyder.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovSoftware med visse skønhedsfejl
Indvendigt finder man en 7 tommer stor førerskærm, som i den grad mangler noget lysstyrke, og en 12, tommer stor infotainmentskærm med MG’s egen iSMART-styresystem.
Softwaren er en klar forbedring i forhold til MG’s tidligere modeller, men den kan til tider hakke, bakkameraet er længe om at dukke op, og der er intet automatisk skift mellem lyst og mørkt tema – noget der er irriterende, hvis man ofte kører både i dagslys og efter mørkets frembrud.
Bilens stemmeassistent forstod kun 3 ud af 10 testspørgsmål, hvilket er klart under middel. Til gengæld er MG’s smartphone-app god, stabil og nem at sætte op. Her kan du forvarme kabinen, se bilens status og meget mere.
De fysiske knapper til betjening af klimaanlæg og volumen fungerer desuden godt.
Læs ogsåSammenlign to elbilerRigeligt med standardudstyr
MG4 EV Urban er en veludstyret lille bil. Standardudstyret består blandt andet af 16 tommer alufælge, automatisk klimaanlæg, varmepumpe, varme i rat og forsæder, nøglefri adgang, V2L og en 12,8 tommer infotainmentskærm.
For kun 20.000 kroner ekstra får du Premium-pakken med 17 tommer alufælge, 360 graders kamera, mørktonede ruder og elektrisk førersæde.
Sammenlignet med konkurrenterne fra især Volkswagen-koncernen, men også Hyundai Ioniq 3, får du altså meget mere standardudstyr.
Kun GAC Aion UT, Leapmotor B05 og BYD Dolphin kan for alvor matche MG på standardudstyr i denne prisklasse.
Læs ogsåSeneste nyheder om MGSkarp pris og solid fabriksgaranti
Startprisen på MG4 EV Urban er som bekendt 174.999 kroner for Comfort Standard Range, mens Comfort Long Range koster 189.999 kroner og Premium Long Range 209.999 kroner.
Prisen er yderst konkurrencedygtig og underbyder næsten alle direkte rivaler. Det er altså især prisen, som er det store trækplaster.
Der findes endnu ikke nogen privatleasingpriser på MG4 EV Urban.
Vælger du MG4 EV Urban, får du en fabriks- og batterigaranti, der begge er på 7 år eller 150.000 kilometer. Fabriksgarantien er klart over middel, mens du får et år kortere batterigaranti end de fleste andre bilmærker.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovBedste alternativer til MG4 EV Urban
Blandt de bedste alternativer til MG4 EV Urban er:
Leapmotor B05
Bedømmelse: 7/100
Pris: Fra 179.990 kr.
Volkswagen ID. Polo
Bedømmelse: 8/100
Pris: Fra 189.995 kr.
Cupra Raval
Bedømmelse: 9/100
Pris: Fra 189.990 kr.
Test af MG 4 EV Urban
MG 4 EV Urban er blevet testet af både Mobilsiden.dk og andre bilmedier.
Mobilsidens test af MG 4 EV Urban
MG4 EV Urban leverer uovertruffen rummelighed, lang rækkevidde og meget udstyr til en ekstremt skarp pris. Assistentfunktioner og software har dog plads til forbedring.
- Fremragende plads
- Lav fra-pris
- Flot udstyrsniveau
- Fin rækkevidde og lavt strømforbrug
- 7 års fabriksgaranti
- Førerassistenter (ACC og LCC) leverer ikke varen
- Sløv software og langsomt bakkamera
- Langsom DC-opladning
Læs ogsåTest af MG4 EV Urban – masser af elbil for pengene
















































