HTC Vive Flow: Fikst og lækkert VR-headset til mobilen
Der kommer ingen nye smartphones fra HTC længere, men HTC holder sig stadig i ilden, når det gælder sine VR headsets i serien Vive. Nu kommer det seneste i rækken med navnet Vive Flow.
HTC Vive Flow – ultra let VR-headset
Det er et letvægts headset med en vægt på blot 189 gram, som man bærer som et par briller. Det har indbyggede dobbelte højtalere, dobbelte mikrofoner med ekko- og støjreducering og understøtter Bluetooth audio.
VR-headsettet har 64GB hukommelse og 4GB RAM. Det har dobbelte 1600×1600 pixel skærme med 75 Hz refresh rate og 100 graders FoV.
Indbygget ventilation
Derudover er der indbygget ventilation, der trækker luft ind rundt om ansigtet og presser varm luft ud i toppen. Man lader via USB-C og HTC har holdt headsettet nede på 7,5W, så man kan bruge en smartphone eller powerbank til at lade Vive Flow med.
Det har også en funktion, der giver brugeren op til fem minutter til at skifte strømkilde. Man kan justere skarpheden i linserne på siden af headsettet, så man kan se skarpt uden at brug af andre linser eller briller. HTC fremhæver desuden hårdførheden i det dobbelte hængselsystem.
Udover hængsler, der gør det muligt at folde headsettet sammen, så det er lettere at opbevare, har det også et andet sæt hængsler, der bruges til at justere headsettet efter hovedstørrelse.
Se også: Test af HTC Vive Focus 3
Ingen håndkontrol
To kameraer peger fremad og bruges til videofeed, der skal passere igennem, så man hele tiden kan holde øje med sine omgivelser. HTC siger, at de eventuelt tilføjer en funktion, så disse kameraer også kan tracke hænderne.
Vive Flow har ingen håndkontroller eller fjernbetjening. I stedet parrer man det med en smartphone og kontrollerer via en app. Appen understøtter en virtuel fjernbetjening, som man kan bruge som pegepind eller scrollpad i headsettet. Man kan koble via Bluetooth 5.0, Wi-Fi eller Miracast.
Se også: Priser på VR udstyr
Pris og tilgængelighed
Vil man have fingrene i et Vive Flow, kan ma forhåndsbestille for 499 dollars, og det skal begynde at lande hos kunderne fra november. Direkte omsat til dansk valuta svarer det til cirka 3.200 kroner. Forvent en pris på 3.999 kroner, når dansk moms lægges oven i.
Forhåndsbestillingerne har lidt ekstra udstyr i form af gratis VR-materiale og en blød opbevaringstaske.
Se også: Nyheder om VR-headset
Temaet følges op
Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 6/10/2021 kom der nyt i sagen med nyheden om Fairphone laver grønt og Fairtrade-certificeret headset – Det videre forløb i sagen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..