Hvad er godt og skidt ved gaming på mobilen?
Gaming på smartphonen er populært. Faktisk er det så populært, at det overgår gaming på spillekonsol og PC tilsammen. Ligesom der er fordele og ulemper ved gaming på de andre platform, er der også på mobilen – vi tager et kig på dem her.
Gaming på mobilen er kun en lille del af denne omgang af Fokus. Er du i tvivl om hvad Fokus er? Teknofil hedder vores kanal på Youtube, hvor vi hver uge bringer en Fokus-video, hvor vi samler op på den forgangne uges tech-nyheder, kommer med gode tips, snakker om nyeste gadgets, smart home, elbiler, fremtidens teknologi og meget meget mere. Hele videoen kan du se herover. I denne artikel kigger vi nærmere på et af emnerne i denne uges Fokus, nemlig de fordele og ulemper med gaming på mobilen.
Der er sket en stor udvikling med mobiltelefonerne, som i dag er bedre end nogensinde før til underholdning og spil. De store flotte skærme, den hurtige indmad og den lange batteritid gør mobiltelefonerne til fremragende bærbare underholdningsenheder. Grunden til den store popularitet af mobiltelefonen til gaming skyldes selvfølgelig nogle af de nævnte ting, men det havde ikke været det samme uden den lette adgang til tusindvis af spil. I dag kan man gå ind i appbutikken og på et øjeblik være klar til at spille et helt nyt spil – og ofte gratis. Herunder finder du de største fordele og ulemper ved gaming på mobiltelefonen.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Fordele og ulemper ved gaming på mobilen
Fordele:
- Tilgængelighed: Mobilen er altid med os – og dermed er der altid adgang til et hurtigt spil.
- Billigere: Med en smartphone er der adgang til masser af billige og gratis spil i appbutikkerne.
- Kraftig hardware: Nye mobiltelefoner har stor CPU- og GPU-ydelse og kan dermed afvikle avancerede spil med høj fps.
- Store batterier: Store batterier giver lang batteritid, og det gør det sjovere at spille på mobilen, når man ikke skal tænke over batteriniveauet.
- Gamingfunktioner og genveje: De fleste telefoner har i dag specielle gamingfunktioner og genveje, som gør det til en bedre oplevelse at spille på dem.
Ulemper:
- Kvaliteten af spil: Mobilspil er blevet bedre, men kan endnu ikke hamle op med spil til konsoller og PC.
- Styringen: Styringen kan stadig være besværlig på mobilspil, sammenlignet med mus og tastatur samt spillekonsol.
- Hårdt for batteriet: At spille løs i timevis gør mobiltelefonen varm, hvilket er til stor belastning af batteriet. Oplader man samtidig, presses batteriet yderligere. Og det har betydning for levetiden på batteriet.
- Skærm: Godt nok er mobilskærmene blevet større, men de kan dog ikke matche smart tv og PC-skærme.
Endnu flere fordele og ulemper samt forklaringer finder du i videoen herover.
Læs også: Tre gode tilbud på fantastiske gaming-telefoner
Andre nyheder og temaer i Fokus
Denne uges Fokus byder på mere end gaming på mobiltelefonen. Vi snakker om elbilen NIO ES8, kernekraft og ny lovgivning med Big Tech. Se hele videoen herover.
Den videre fortælling
Her finder du næste interessante vinkel i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 19/11/2021 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en ny vinkling på emnet Xbox Cloud Gaming klar til Xbox Series X/S og Xbox One – Du finder den her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.