Nyt fra Tesla: Roadster, Cybertruck og Semi på vej
Så er der endelig officielt nyt fra Tesla-boss Elon Musk, der endelig løfter sløret for virksomhedens lanceringsplaner for både 2022 og 2023. På plakaten er både nye bedre batterier, Roadster, Cybertruck, Semi og Bot.
Hvornår kommer Tesla Roadster og Cybertruck?
Det er ikke ikke nyt for Tesla at måtte forsinke deres elbiler, men deres Roadster (anden generation) tager dog førstepladsen som deres mest forsinkede produkt nogensinde. Den ellers imponerende Roadster blev annonceret tilbage i 2017, men er endnu ikke kommet i produktion. Også Cybertruck er blevet forsinket flere gange, og blev sidst rygtet til først at komme i løbet af 2023. Efter lang tids stilhed omkring disse meget ventede produkter er der nu endelig nyt fra Elon Musk, der er administrerende direktør i Tesla.
Først og fremmest afslørede Musk, at der intet nyt kommer fra Tesla i år:
“Vi vil ikke introducere nye køretøjsmodeller i år. Det ville ikke give nogen mening, fordi vi stadig vil være begrænset på dele,” sagde Musk i en samtale med analytikere.
I stedet for at bruge deres begrænsede materialer på nye produkter, vil Tesla i stedet fokusere på nuværende samt deres mange afventende ordrer.
I stedet bliver 2023 et vigtigt år for Tesla, hvor de forventer at lancere både Roadster og Cybertruck. Ikke nok med det skulle de også lancere deres lastbil, Tesla Semi og den humanoide robot, Tesla Bot. 2023 kunne også blive året, hvor Tesla vil benytte et kommende Panasonic 4680-batteri, der skulle give en betydeligt længere rækkevidde.
Læs også: Tesla Cybertruck i opdateret design vist i video
En kvart million Cybertrucks
Musk kom med yderligere informationer omkring Cybertruck, som han har kørt den seneste prototype af. Når produktionen først går i gang, forventes der at blive laves en kvart million af dem om året. Der er dog stadig en bekymring, som overraskende nok ikke gælder det gigantiske batteri i den store SUV.
I stedet er Musk bekymret for den endelige pris:
“Jeg bekymrer mig mere om, hvordan vi gør Cybertrucken overkommelig på trods af, at den har fantastisk teknologi,” sagde han.
Med en masse ny teknologi og en mere langsommelig produktion kunne Cybertruck ende med at blive meget dyrere end forventet. Der er allerede blevet forudbestilt Cybertrucks for mere end 529 mia. kroner, så forvent et ramaskrig, hvis prisen ender med at blive alt for høj i forhold til konkurrenterne.
Se også: Nyheder om elbiler