Ny MG5 Electric stationcar – rækkevidde, ydeevne og pris

MG5 Electric er en ny praktisk og prisvenlig fuldelektrisk familiebil stationcar. Se pris, rækkevidde, ydeevne og pris på ny MG5 Electric.

Ny MG5 Electric stationcar – rækkevidde, ydeevne og pris

Bilmærket MG har netop løftet sløret for Danmarks første komplet eldrevne stationcar, MG5 Electric, der ifølge producenten er en både veludstyret, praktisk og økonomisk overkommelig familiebil. Her tager vi et kig på MG5 Electric og dens pris, rækkevidde, ydeevne, udstyr og danske pris.

Se også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Den første stationcar elbil i Danmark

MG5 Electric er den første eldrevne stationcar. Den har, ifølge bilmærket, alt, hvad du forventer af en stationcar i C-segmentet, når det gælder praktiske egenskaber og funktionalitet.

MG5 Electric vil blive tilgængelig med et 61,1 kWh-batteri (Long Range), der giver en rækkevidde op til 400 km (WLTP). Forhjulene trækkes af en elmotor med en ydelse på 156 hk (115 kW) og et drejningsmoment på 280 Nm.

Det giver præstationer ala 0-100 km/t på 8,3 sekunder og en tophastighed på 185 km/t. MG 5 Electric har 3-faset AC-opladning med op til 11 kW. Den kan DC-lynoplade med op til 87 kW, hvor batteriet oplades fra 5 til 80 procent på 40 minutter.

MG5 Electric har fem sæder og et bagagerum på 479 liter, som kan udvides til 1.367 liter, når bagsæderne (60/40) lægges ned.

Med Android Auto og CarPlay

Infotainmentsystemet er MGs eget iSMART Lite. Det er et nyudviklet system med en 10,25” touchskærm med mange funktioner inklusive navigation, Apple CarPlay, Android Auto, Bluetooth, fire USB-porte, DAB+ og mulighed for fjernbetjening af forskellige funktioner via en smartphoneapp.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

MG5 Electric kommer i to udgaver

Den nye MG5 Electric tilbydes to udstyrsvarianter: Comfort og Luxury. Comfort-versionen har standardudstyr inklusive aircondition med PM2.5-luftfilter, LED-forlygter og -baglygter, opvarmede forsæder, parkeringshjælp, 7” digital instrumentenhed, læderbetrukket multifunktionsrat, 16” aluminiumsfælge, nøglefri adgang og meget mere. Et højt sikkerhedsniveau med ni avancerede førerassistentsystemer (ADAS) er også standardudstyr – samlet under betegnelsen MG Pilot. Denne sikkerhedspakke indeholder bl.a. adaptiv fartpilot, frontassistent til undgåelse af kollisioner inklusive automatisk nødopbremsning, vognbaneassistent og køassistent.

Luxury-versionen kombinerer alt udstyret fra Comfort-versionen med features som klimaanlæg, 360 graders parkeringskamera, bakspejl med automatisk nedblænding, elektrisk indstilleligt førersæde med lændestøtte, indtræk i kunstlæder og 17” aluminiumsfælge.

Den tilbydes i fire forskellige farver: Dover White, Pebble Black, Diamond Red og Medal Silver.

Pris og tilgængelighed på MG5 Electric

MG5 Electric vil kunne købes fra marts måned. Prisen på MG5 Electric starter ved 289.999 kroner for Comfort-modellen og 299.999 kroner for Luxury-udgaven.

Se også: Elektriske SUV’er i Danmark – elbiler med plads til familien

Specifikationer på MG5 Electric

Maks. ydelse: 156 hk (115 kW)
Maks. drejningsmoment: 
280 Nm
Acceleration: 
0-100 km/t:8,3 sek.
Tophastighed: 
185 km/t
Batterikapacitet: 
61,1 kWh
WLTP rækkevidde: 
380/400 km (Luxury/Comfort)
Energiforbrug: 
175 Wh/km
AC opladning: 
11 kW
DC opladning: 
87 kW
DC ladetid:
 5-80%:fra 40 min.
Længde: 
4.600 mm
Bredde: 
1.818 mm
Højde: 
1.543 mm
Akselafstand: 
2.659 mm
Bagagerumsvolumen: 
479-1.367 l
Egenvægt: 
1.562 kg
Maks. Anhængervægt: 
500 kg