Det kinesiske elbilmærke Leapmotor får flyvende start
Du kender nok ikke til dem, men chancen for at du kommer til det, er stor. Kinesiske Leapmotor er et af de fem største elbils-startups fra Kina, der skal konkurrere med langt mere populære mærker, som XPENG, NIO og Li Auto.
XPENG er kommet til Danmark, NIO åbner senere i år og flere er på vej. Og det er altså slet ikke umuligt, at vi også vil høre mere om Leapmotor i fremtiden. Leapmotor er et af de fem største kinesiske elbils-startups, som har fået en flyvende start. I år har Leapmotor imponeret med den største vækst i forhold til sidste år. I april måned gik det exceptionelt godt, hvor de solgte flere elbiler end de langt mere velkendte mærker.
Læs også: Første test af XPENG P5
I april leverede Leapmotor 9.087 nye elbiler og overgik dermed XPENG, NIO, Li Auto og NETA fra Hozon Auto. Det er første gang, at bilproducenten har taget førertrøjen på i månedlige leverancer af lokale nystartede nye energikøretøjs-virksomheder.
Leapmotor har lige nu tre rene elbiler at tilbyde forbruger: Den elektrisk SUV Leapmotor C11, minibilen T03 og coupe’en S01. Leapmotor er på vej med en elektrisk sedan, C01, med 700 kilometer rækkevidde, der lanceres i andet kvartal.
Flere kinesiske mærker på vej
Der er godt gang i udviklingen hos de kinesiske elbilmærker, hvor flere af dem begynder at rejse udenfor hjemlandet. XPENG har åbnet i flere europæiske lande, herunder Danmark. NIO er åbnet i Norge og er på vej til Danmark, Tyskland og Sverige. Og der er andre mærker som Aiways, Maxus og MG, som allerede ses på de danske veje.
Læs også: Seneste nyt om elbiler