Googles smart home-udstyr med Matter kommer til efteråret
Google har planer om endelig at lancere produkter med den nye smart home-industristandard kaldet Matter til efteråret. Matter skal være en fælles platform, hvor ens forskellige opkoblede enheder hurtigt og nemt kan forbindes ved hjælp af Fast Pair uanset hvilken producent produktet kommer fra.
Platformen vil understøtte en række stemmeassistenter og netværksprotokoller. Disse omfatter Alexa, Google Assistant, Siri samt WiFi, Thread og Bluetooth LE.
Læs også: Matter kan være det smarte hjems gennembrud
Fast Pair til pærer og smarte stik
Mens Fast Pair-funktionen er blevet brugt til hovedtelefoner og lydudstyr, arbejder virksomheden på at bruge den til flere ting, herunder synkronisering af pærer og smarte stik med Android- og Nest-enheder.
Man vil kunne scanne en kode med ens telefon for at få tingene i gang, hvilket skulle være hurtigere og nemmere til at komme i gang med at koble ens mange enheder sammen i et system.
Se også: Guides til smart home produkter
Forsinket flere gange
Virksomheden annoncerede først Matter i 2019, så det har været længe undervejs. Matter blev udsat til 1. halvår 2022 i august sidste år, og tidsplanen for efteråret betyder nu, at Google har skubbet den endnu en gang. Det bliver spændende at se, om der kommer endnu en forsinkelse til efteråret.
En platform som Matter, der kan samle alle opkoblede produkter ét sted, er i hvert fald et vigtigt skridt i den rigtige retning, så man ikke skal bekymre sig om at få de forskellige opkoblede produkter til at spille sammen.