Kan man selv reparere sin iPhone? Download manualer her
Hører man til dem, der vil kaste sig ud i selv at reparere en iPhone, har Apple nu gjort det lettere med et rigtigt Self Service Repair-program, hvor man kan få fat i de reparationsmanualer, dele og værktøjer, man skal bruge til at reparere skærmen, batteriet, højtaleren i bunden, kameraet, SIM-bakken og Taptic Engine.
Reparér selv din iPhone
Alt dette er tilgængeligt til 2022 iPhone SE, iPhone 12-modellerne og iPhone 13-modellerne, og man kan kun få reparationsskift til de komponenter, vi nævnte ovenfor. Apple har planer om at udvide sortimentet i fremtiden, både når det gælder iPhone-modeller og hvilke dele af telefonerne, man kan reparere, men indtil videre er det disse begrænsninger, der gælder.
For at fuldføre en reparation er man nødt til at læse manualen igennem for at se, hvad det indebærer. Manualerne er også tilgængelige, hvis man har lyst til at forsøge sig med at reparere sin iPhone uden Apples komponenter.
Se også: Billigste iPhone
Manual fra Apple
For at få en reparationsmanual går man ind på Apples Self Service Repair-webside og klikker på Apple Repair Manuals under Support-fanen.
Hver manual forklarer hele reparationsprocessen og går igennem de dele, der kan købes. Man får en detaljeret beskrivelse af, hvordan man forbereder sig, reparationens forskellige trin, samt hvad man skal gøre, hvis noget går galt.
Mange af reparationerne kræver et værktøjskit, der koster 49 dollars og reparationskittet vejer 35 kilo. Derudover skal man lægge 1.200 dollars i depositum for udstyret. Det kan derfor være værd at overveje en tur til et Apple-værksted, hvis det er reparationer af den større slags, telefonen behøver.
Bestemmer man sig til slut for at foretage reparationen selv, kan man også købe Apple værktøj og dele på Self Service Repair-webside.
Se også: Test af iPhone