Volkswagens nye infotainmentsystem først klar i 2025

Infotainmentsystemet er ikke ligefrem ID-elbilernes stærkeste side. Derfor arbejder Volkswagen på et nyt system, der kommer i starten af 2025.

Volkswagens nye infotainmentsystem først klar i 2025

Det var og er nye tider for en stor bilproducent som Volkswagen, hvor bilerne pludselig er smartere, har opkoblede funktioner og gnidningsfri infotainmentsystemer med apps og et vælg af funktioner. Sådan er det i hvert fald hos nogle af de konkurrenter, som Volkswagen pludselig er kommet i direkte konkurrence med. Volkswagen arbejder på et helt nyt infotainmentsystem, men det vil tage tid.

Se også: Nyheder om elbiler

Der var og er stadig problemer

Da Volkswagens elektriske hatchback kom på markedet, var der store problemer med softwaren. Fra de mindre problemer med en langsom og ringe brugerflade til de værre, hvor systemet gik helt i stå. Opdateringer rullede ud til VWs elbiler, som rettede fejl og gav en bedre oplevelse for hver gang. Helt godt blev det dog aldrig – specielt hvis man sammenlignede Volkswagens brugerflade med nogle af de nyere konkurrenters, som har bedre styr på det med teknologien.

I marts dukkede en stor softwareopdatering op til ID.-elbilerne(ID. Software 3.0), som på mange måder var en stor forbedring. Det betød desværre ikke, at alt nu var godt, for brugerne oplevede stadig fejl af den ene eller den anden slags.

Volkswagen arbejder hele tiden på at forbedre softwareoplevelsen i de nuværende elbiler, men har også indset, at der må noget helt nyt til.

Volkswagen
Brugerne har rapporteret mange fejl i Volkswagens software.

Nyt infotainmentsystem på vej

Volkswagen har nemlig bekræftet, at der er et helt nyt infotainmentsystem på vej:

“Vi arbejder på den næste generation af (Volkswagens) infotainment”, bekræftede Hein Schafer fra Volkswagen USA.

Men det nye infotainmentsystem kommer ikke lige forløbig:

“Vi kan ikke afsløre det lige nu, men jeg kan fortælle, at der vil ske en dramatisk ændring i de infotainmentsystemer, som vi bruger i vores biler, fra starten af 2025.”

Det vil altså først være fra 2025, at Volkswagens biler får et helt nyt infotainmentsystem. I mellemtiden vil nuværende software blive opdateret og forbedret.

Android Automotive er ikke udelukket

Det er slet ikke umuligt, at Volkswagen har indset, at de må have hjælp udefra. Et oplagt bud er Google, som vinder frem med deres Android Automotive-infotainmentsystem.

Se også: Test af elbiler