OnePlus Nord Watch kommer i fem varianter til utrolig lav pris
OnePlus rygtes på vej med en billig smartwatch-serie under Nord-brandet – Nord Watch. Det menes at komme i hele fem varianter. I hvert fald viser nye billeder fra 91mobiles uret med både rektangulær og cirkulær form.
Fem varianter af Nord Watch
Den rektangulære form vil tilbyde to varianter, mens den cirkulære vil være i tre udgaver. Renderingerne viser et cirkulært ur med to knapper på højre side og en stor ramme omkring skærmen sammen med en anden variant med to knapper uden den nævnte ramme.
Den tredje cirkulære enhed vil komme med kun én knap uden bezel. Hvad angår de rektangulære varianter, viser de begge en enkelt knap på højre side.
Bliver nok ikke et rigtigt smartwatch
Skærmopløsninger er også afsløret med de cirkulære modeller, der kommer med 240 x 240px og 390 x 390px skærme, mens det rektangulære Nord Watch ville komme med enten 240 x 280px eller 368 x 448px.
Der er ellers ikke de store afsløringer om andre specifikationer og funktioner på uret, men da prisen ventes at blive meget lav, skal vi ikke sætte næsen op efter en egentlig smartwatch-løsning som man vil kende fra Apple Watch og Samsung Galaxy Watch. Der vil nærmere være tale om en fitness-tracker med watch-design og begrænset funktionalitet og begrænset adgang til apps.
Se også: De bedste smartwatch
Pris og tilgængelighed
Rapporten slutter med nogle vage forudsigelser af prisen, men kun i indisk rupi – Indien er OnePlus’ hovedmarked og derfor sker de fleste læk gerne på de kanter og derfor også med indiske priser.
Prisen på Nord Watch skulle ligge omkring 5.000 indiske rupi, hvilket svarer til små 500 kroner.