Lotus Eletre: Her er alle specifikationer og priser
Ved et online event har Lotus løftet hele sløret for deres første elbil: Lotus Eletre. Eletre er en rummelig SUV med stort fokus på sportslige køreegenskaber, luksuriøst interiør og et brugervenligt infotainmentsystem. Her kan du se flere specifikationer på Lotus Electre med ydeevne, plads, rækkevidde, opladning og meget mere – og ikke mindst priser.
Se også: Test af Porsche Taycan
Electre er en hyper-hurtig SUV
Det er svært ikke at tænke på den nye Polestar 3, når man ser præsentationen af Lotus Eletre. Ikke kun designet er i samme stil, men også begge virksomheders mission og vision. Men selvom Polestar 3 er hurtig, æder Lotus Eletre den til morgenmad.
Lotus kalder selv Electre for en “Hyper SUV”, hvilket giver god mening. Der er tre varianter af Eletre: en hurtig og en ekstra hurtig. Det betyder, at en Electre har helt op til 905 hk (675 kW) fra to elektriske motorer. Det giver en 0-100 km/t på ned til kun 2,95 sekunder.
De to andre varianter kommer med mindre 450 kW dobbelt motorer, som giver den en acceleration fra 0-100 km/t omkring 5 sekunder.
Med luftaffledring og anden moderne teknologi er det lykkedes Lotus, at få den noget større og tungere Electre til at føles som en rigtig Lotus, siger producenten selv.
Rækkevidde og opladning
Lotus har stor erfaring med at bygge aerodynamiske biler, og det virker også til at dette er lykkedes med Eletre. Den kommer med et stort 112 kWh batteri, hvilket giver en forventet WLTP-rækkevidde på op til 600 kilometer. Polestar 3 kommer med et lignende batteri og rækkevidde.
Rækkevidden i den største og stærkeste variant er dog en del lavere.
Bilen er udstyret med en 800 v-arkitektur, hvilket giver en ekstremt hurtig opladning op til 350 kW. Lotus siger, at en opladning fra 10-80 procent tager omkring 20 minutter, hvilket er flot for så stor en batteripakke.
Specifikationer på Lotus Eletre
Lotus Eletre | Eletre | Eletre S | Eletre R |
Ydeevne | 450 kW / 603 hk | 450 kW / 603 hk | 675 kW / 905 hk |
Batteri og rækkevidde (WLTP) | 112 kWh 600 km |
112 kW 600 km |
112 kW 490 km |
Opladning | 350 kW DC | ||
Siddepladser | 4 eller 5 og 2 med isofix-beslag | ||
Bagagerum | Bagi 688 liter, foran 77 liter | ||
Platform | EPA | ||
Infotainmentsystem | Lotus Hyper OS | ||
Euro NCAP-bedømmelse | Ikke bedømt | ||
Garanti | 5 års fabriksgaranti, 8 år/160.000 km garanti på minimum 70 procent batterikapacitet |
Ren luksus
Kabinen i Lotus Eletre byder på masser af lækre materialer og udstyr. Her finder man blandt andet et premium højtalersystem fra KEF med 15 højtalere og 1380 Watt.
Standardudstyret omfatter 22″ fælge, elektriske sæder foran og automatisk firezonet klimaanlæg. Bilen understøtter end-to-end autonom kørsel, og OTA-opgraderingsmulighederne vil sikre, at systemet forbliver opdateret og bliver klar til brug, når de markedsregler ændres.
Bilen har et 12,6 tommer førerdisplay, et 15,1 tommer OLED-infotainmentskærm samt en 12,6 tommer passagerskærm. Softwaren er Lotus eget Hyper OS, som de påstår vil være blandt de allerbedste systemer på markedet.
Priser på Lotus Eletre
Med hvad med prisen på Lotus Eletre? Der er endnu ikke danske priser, men Eletre vil starte fra 887.990 NOK eller 95.990 Euro. Til sammenligning koster Polestar 3 fra 754.400 NOK, og i Danmark er prisen for den 800.000 kroner.
Lotus Eletre S får en pris fra 1.114.990 NOK / 120.990 Euro og Eletre R fra 1.390.990 NOK / 150.990 Euro.
De første Lotus Eletre leveres i sommeren 2023.
Se også: Nyheder om elbiler