Elbiler fra Hyundai, Kia og Polestar får GeForce Now-spilstreaming
Er der en gamer gemt i dig eller mangler du noget at bruge ventetiden ved ladestanderen til? Så kunne Nvidia have præsenteret netop den tjeneste du har brug for. Den populære GeForce Now-spilstreamingtjeneste kommer nemlig til elbiler fra mærker som Hyundai, Kia, Polestar samt nyankomne BYD.
Se også: Nyheder om elbiler
Spil Fortnite, Cyberpunk 2077 og andre spil i bilen
CES-messen i Las Vegas er kun lige blevet skudt i gang og allerede nu er der spændende nyheder derfra. En af dem der har fanget vores interesse kommer fra Nvidia og deres spilstreamingtjeneste GeForce Now.
Nvidia GeForce Now spilbibliotek byder på mere end 1.500 titler, hvoraf mere end 1.000 kan spilles med en controller. GeForce Now-klienten til biler kan køre på Android- eller browserbaserede infotainmentsystemer i køretøjer. Til tjeneste er der lavet en app, som gør det nemt at vælge og starte spil.
GeForce Now har både et gratis abonnement samt betalte abonnementer. Her er de primære forskelle tiden man må streame spil, opløsning og FPS.
Med denne tjeneste i bilen, vil du eller dine passagerer spille topvurderede spil som The Witcher 3: Wild Hunt, Cyberpunk 2077, Fortnite, Lost Ark og Destiny 2 sammen med mange andre spil fra Steam, Epic Games Store, EA-appen, Ubisoft og flere.
Gaming-tjenesten vil være tilgængelig for førere og passagerer på forsædet, mens bilen er parkeret eller oplades. Hvis elbilen fra de førnævnte mærker har skærme på bagsædet, kan dem på bagsædet spille når som helst, selv når bilen kører.
Inden man kaster sig ud i at streame spil via Geforce Now i bilen, skal man dog nok lige sikre sig, at der er en datapakke til bilen, der kan holde til det. Spilstreaming har et ganske stort dataforbrug.
Se også: Hvem er de bedste motorjournalister?
Flere biler på vej med kraftig Nvidia Drive-hardware
Hyundai og Kia har Nvidias Drive-infotainment i køretøjer i hele sit sortiment. BYD meddelte i marts sidste år, at de ville bygge kommende elbiler på Nvidias Drive Hyperion-platform fra første halvdel af i år. Polestar bruger også Nvidia Drive, mens den kommende Polestar 3 er drevet af en kraftig Nvidia Drive Orin.
Se også: Test af elbiler