Telia har store tekniske problemer: Udelukker ikke hackerangreb
Telias danske afdeling er ramt af store problemer og både hjemmeside og kundeservice kan ikke tilgås.
Også Telia TV og selskabets erhvervskunder oplever store problemer, siger Telia til Ekstra Bladet.
Telia har fuld fokus på at løse problemet, der skyldes problemer med selskabets interne systemer og selskabet siger til Ekstra Bladet, at de ikke kan afvise, at der er tale om et hackerangreb. Det er dog for tidligt at konkludere noget endnu, lyder det fra teleselskabet.
I skrivende stund kan man ikke tilgå Telias hjemmeside.