Microsoft forbedrer Bing og Edge med OpenAI

Microsoft er klar med Bing og Edge i opdaterede OpenAI-udgaver om få uger og det skulle være med en OpenAI-model, der er bedre end ChatGPT.

Microsoft forbedrer Bing og Edge med OpenAI

Efter sin nylige investering på 10 milliarder dollars i OpenAI, opdaterer Microsoft nu sin søgemaskine Bing og browser Edge med næste generation af OpenAI storsprogsmodel.

Dermed vil Bing og Edge udnytte OpenAI’s infrastruktur til at give sammenfattede svar på specifikke søgeforespørgsler i stedet for at præsentere e række links til søgeresultater.

Se også: Hvad kan man med kunstig intelligens?

Den nye OpenAI-model i Bing og Edge er bedre end ChatGPT

Microsoft anvender også den nye AI-model på sin søgealgoritme og hævder, at den nye OpenAI-model, der anvendes i Bing og Edge, er hurtigere, mere præcis og mere kompetent end ChatGPT.

Bing vil beholde sin klassiske søgeresultatside, selv om den nu vil give mere relevante resultater for grundlæggende forespørgsler. Brugerne kan også bede Bing om at planlægge deres rejser, skrive digte, omskrive kode til et andet programmeringssprog og meget mere.

Den nye AI-chatfunktion vil bringe en sidebar frem, hvor du kan skrive korte eller lange søgeforespørgsler, modtage svar og derefter præcisere dit spørgsmål, indtil du får det svar, du har brug for.

Se også: Søg efter de bedste telefoner

Edge får nye funktioner tilpasset OpenAI

Microsoft Edge udvides også med OpenAI, og brugerne vil kunne få kontekstuelle oplysninger om den side, de surfer på.

Sidebjælken i Edge har faner til chat, sammensætning, oversigt og sideoplysninger. Brugerne vil have mulighed for at formatere søgesvar til en e-mail, et blogindlæg eller en liste med punktopstillinger.

Man kan også indstille en længde for svaret, der spænder fra kort til mellemlangt og langt.

Se også: Søg efter hurtigt internet

Kan Microsoft true Googles dominans på søgninger og browser?

Microsoft skulle stadig være i gang med at teste disse nye muligheder og sigter mod en offentlig version i de kommende uger sammen med en mobilversion. Det bliver spændende at se, om dette kan få brugerne til at flytte væk fra brugen af Googles søgemaskine og Chrome-browseren.

Google Chrome har næsten 66 procent af browsermarkedet i dag mod Microsoft Edge med 4,5 procent. Når det gælder søgemaskiner har Google 0ver 90 procent i følge tal fra SimilarWeb, mens Microsoft Bing har 3 procent.

Google er også godt i gang med at udbygge både Søg og Chrome med denne type muligheder inden for AI med det, de kalder for Bard. Bard skulle bygge på samme grundprincipper som OpenAI og skulle kunne bruges på samme måde.

 

 

Seneste nyt i fortællingen

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 3/2/2023 var der nyt om emnet i en ny vinkel på temaet Meta Platforms satser på AI i 2023Klik her for at gå til artiklen.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.