Biler fra Mercedes-Benz får professionelle videosamtaler

Mercedes vil implementere videosamtaler på erhvervsniveau i instrumentbrættet i samarbejde med Cisco og deres Webex-platform.

Biler fra Mercedes-Benz får professionelle videosamtaler

Drømmen om videosamtaler fra bilen ser ud til at blive til virkelighed med Mercedes E-klassen fra og med 2024 det takket være et samarbejde med Cisco og deres Webex-platform.

Mercedes-Benz mener, at det hybride arbejdsmiljø, man har i dag, kræver konstant opkobling, uanset om folk arbejder hjemmefra, er på kontoret eller på farten, helt bogstaveligt.

Se også: Sammenlign kvalitet på elbiler

Professionelle videomøder i bilen

Det nye samarbejde med Cisco skal give videosamtaler på erhvervsniveau i selskabets 2024 E-klasse sedan-biler. Det giver mulighed for, at “en arkitekt på parkeringspladsen på en byggeplads for at samarbejde med sit team, der er på kontoret eller holde et møde mellem et besøg hos en kunde og afhentning af børnene efter skolen.”

Idéen er ret enkel. Mange af de nye biler på markedet er opkoblet på den ene eller anden måde. Mobil opkobling lægges ind i bilerne fra starten af, og de fleste nye biler har avancerede tjenester i instrumentbrættet med store touch-skærme, multimedie med mere.

Som medarbejder i dag står man ofte i den situation, at man skal kunne være med i arbejdets møder, også videomøder, lige meget hvor man befinder sig.

Merceds fortæller, at man ved hjælp af Webex Meetings-suiten kan have videosamtaler på erhvervsniveau i høj kvalitet i selskabets biler.

Se også: Anmeldelse af elbiler

Kun muligt når bilen holder stille

Det er dog begrænset til den tid, bilen står stille. Ringer man op, mens bilen er i bevægelse, bliver det lydsamtaler, så føreren kan koncentrere sig om vejen og trafikken. Når bilen er parkeret, kan Mercedes 2024 E-klassen udnytte hele Webex-platformen, inklusive AI-transskriptioner, deling af materiale, reaktioner med mere.

Det hele kommer til at foregå via enten cellulær eller Wi-Fi-forbindelse og kræver, at føreren downloader Webex-appen til bilens instrumentbræt.

Tjenesten skal lanceres globalt senere på foråret, når 2024 E-klassen kommer ud til forhandlerne.