AI-styrede droner gør det langt billigere at være landmand
Det lader til at fremtiden inden for næsten alle industrier lige nu staves AI – det gælder også inden for landbruget. Landmændene er blandt andet ved at vende traktoren ryggen til fordel for AI-styrede droner, når de skal sprede gødning, insektmiddel og lignende.
Det er en udvikling, der ikke kun er positiv for pengepungen men også for planeten.
Se også: Droner bruges i sundhedsvæsenet
Droner er billigere og mere fleksible end traktorer
Det viser sig, at den ellers så populære og brugte traktor har flere problemer. For det første er de dyre at købe, for det andet er de dyre i drift, og for det tredje gør deres noget kluntede design, at de kan være svære at have med at gøre ude på markerne. Dronen kan løse alle de problemer.
Brugen af droner i landbruget er dog ikke noget nyt. Landmændene har brugt dem gennem de sidste 20 år. Tidligere blev de primært brugt til at tage fotos eller optage video fra luften for at se, hvordan markerne klarede sig. At bruge droner til forvaltning af afgrøderne er det nyeste tiltag.
Se også: Postnord tester droner til levering af pakker
Stor efterspørgsel på droner blandt landmænd
Ifølge Arthur Erickson, CEO for Hylio, Inc., en startup inden for landbrugsdroner, er efterspørgslen på droner skudt i vejret de seneste tre år. Hylio, Inc. kan fortælle om omkring 700 droner, der på nuværende tidspunkt servicerer 700.000 tønder land af landbrugsjord.
De droner, der skal til, er isoleret set ikke billige, de koster omkring 275.000 kroner. Perspektiveret til prisen på en traktor, er prisen på droner til gengæld beskeden: En ny traktor kan let koste fra 1 million kroner og man skal heller ikke anstrenge sig meget for at finde en traktor til 4-5 millioner kroner.
Droner koster også væsentligt mindre at holde kørende og kan reducere brugen af kemikalier med 15 procent, samt sprede midler på markerne selv efter kraftig regn, noget en traktor ikke kan klare.
Se også: Den bedste lille drone
Mere effektive til at sprøjte markerne med
Landmændene er ikke de eneste, der får noget positivt ud af brugen af droner i landbruget. Når en traktor spreder kemikalier på afgrøder, bruger de ofte en drypmetode, der kan spilde overskydende kemikalier på planterne og på jorden. De kemikalier trænger ned i jorden og havner i vanddepoterne, hvilket kan være skadeligt for dem, der spiser afgrøderne.
Droner spreder kemikalierne som et dis, og samtidig hjælper propellerne med til at sprede kemikalierne på en bedre måde. Faktisk kan landmændene bruge op til 15 procent mindre kemikalier, når de bruger droner.
Traktoren er nok ikke helt udkonkurreret endnu, men der er helt sikkert plads til dronerne i fremtidens landbrug. Både når det handler om at spare penge og redde planeten er dronerne her for at blive.