Lynlad elbilen kvit og frit på en Tesla Supercharger
Hvis du har en anden elbil end en Tesla, kan du lige nu oplade den helt gratis ved en Supercharger. Læs hvordan du benytter dig af tilbuddet.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark
Få gratis opladning ved Tesla Supercharger
Hvad siger du til en omgang gratis strøm til elbilen? Det er noget de fleste elbilejere kan blive fristet af, hvis de altså bor i nærheden af en ladestation med et tilbud som dette.
Tesla åbnede i juni sidste år Supercharger-stationerne for andre elbiler i Danmark, og har siden da tilbudt nogle af landets laveste priser på lynopladning. Der er i dag 21 Supercharger-ladestationer i Danmark, hvor alle elbiler kan lynlade.
Det kunne dog tyde på, at Tesla gerne vil gøre opmærksom på, at ikke kun Teslaer kan oplade ved Superchargere. Tesla inviterer nemlig alle nye brugere med en anden elbil til en gratis opladning i hele Europa. Tesla har bekræftet til Mobilsiden.dk, at tilbuddet også gælder i Danmark.
Se også: Priser, privatleasing og bedømmelser på elbiler
Sådan gør du
Det er ganske let at få den gratis opladning på en Tesla Supercharger. Det kræver dog, at du er ny kunde, som ikke har brugt en Supercharger tidligere, og at du ikke kører i en Tesla.
Du skal blot registrere dig i appen og bruge denne til at starte opladningen. Man får dog kun én gratis ladesession.
Det er et fristende tilbud og der kan derfor opstå ventetid. I skrivende stund er der for eksempel optaget på ladestationen i Lyngby, hvor der er 5 minutters ventetid.
Se også: Elbiler, der er bedst til prisen
Oplad inden den 6. januar
Du behøver dog ikke kaste alt du har i hænderne og køre til den nærmeste Supercharger. Tilbuddet om gratis opladning gælder frem til 6. januar.
Se også: Tesla-mekanikere: Sådan snyder Tesla kunderne
Vi anbefaler:
Alle nye elbiler i Danmark i 2023, 2024 og 2025
Sammenlign priser på elbiler
Guide til valg af ladeboks og udbyder