OnePlus Watch 2 med Google Wear OS lanceres snart
OnePlus første smartwatch var ikke fantastisk, men de er nu klar til at prøve igen, siger de seneste rygter. OnePlus Watch 2 er snart klar til præsentation.
Se også: Test af smartwatches
OnePlus Watch 2 bliver meget anderledes
Det originale OnePlus Watch kom med OnePlus’ egen hjemmebryggede software. Godt nok havde det lang batteritid, men man kunne ikke regne med træningsfunktioner, skridttæller og GPS – og der var ingen apps til det. Det var ikke en god kombination, og OnePlus Watch fik ikke det bedste testresultat.
Nu er OnePlus angiveligt snart klar til at prøve igen. Om få dage løfter OnePlus sløret for deres næste flagskibstelefon, OnePlus 12, og i løbet af februar kommer deres næste smartwatch, påstår rygterne.
OnePlus Watch 2 vil blive lanceret til dette års Mobile World Congress i Barcelona, som afholdes den 26. til 29. februar.
Det er ikke meget vi ved om uret endnu, men her er angiveligt én meget stor nyhed. OnePlus skulle nemlig have kastet sig over Google software til smartwatches.
Se også: Bedste smartwatch i 2023
OnePlus Watch 2 med Google Wear OS
OnePlus Watch 2 skulle nemlig bruge Googles Wear OS-smartwatchplatform, som også Samsung, Xiaomi bruger og Google bruger.
Det kan altså rette op på mange af de fejl, som det originale OnePlus Watch har. Google Wear OS er lige nu den bedste softwareplatform til smartwatches til Android-telefoner, hvor der er mulighed for at hente mange forskellige apps og adgang til Google mange populære tjenester.
OnePlus Watch 2 forventes at have en 1,43 tommer AMOLED-skærm og have det nye Qualcomm’s Snapdragon W5 Gen 1-chipset.
OnePlus Watch havde en vejledende pris fra 1.190 kroner. Vi er slet ikke i tvivl om, at et Watch 2 bliver betydeligt dyrere.
OnePlus Watch 2 lanceres om cirka en måned, hvis altså rygterne taler sandt.
Måske OnePlus vil tease deres kommende smartwatch til lanceringen af OnePlus 12 i morgen.
Se også: Test, priser og nyheder om OnePlus