OnePlus tilslutter sig App Defense Alliance for at styrke sikkerheden
OnePlus er kendt for at være tæt på sine brugere, som også bliver inddraget og får en stor rolle, når virksomheden udvikler sine telefoner. For at understøtte brugeroplevelsen og brugersikkerheden tilslutter OnePlus sig nu App Defense Alliance som den første producent af forbrugerelektronik.
ADA er er en organisation startet af Google i 2019. Den er sammensat af techvirksomheder, der samarbejder for at beskytte Android-brugere mod malware og nye trusler. ADA arbejder for at forhindre ondsindede apps i at finde vej til brugernes enheder. Det gør de ved at dele information og koordinere trusselssporing.
Ved at tilslutte sig denne alliance vil OnePlus gerne vise, at de tager udviklingen af produkter med høj sikkerhed alvorligt, og at virksomheden gerne vil dele sin ekspertise med alliancen og engagere sig i flere projektsamarbejder. Sammen med ADA vil mobilproducenten derfor fremme et mere sikkert app-økosystem for brugere over hele verden.
Læs også: Test og anmeldelse af OnePlus 12
Sikkerhedsfunktioner i OnePlus 12
Ifølge OnePlus er samarbejdet med ADA en naturlig videreudvikling af OnePlus’ egne sikkerhedsfunktioner. OnePlus 12 har for eksempel avancerede sikkerhedsfunktioner som Device Security Engine 3.0, et forbedret Security Center, Strong Box-kryptering på chipniveau, Auto Pixelate 2.0 og Photo Management Permission-indstillinger.
De har har alle til formål at give brugerne en omfattende beskyttelse. Med hensyn til apps spiller Intelligent Shield-programmet en afgørende rolle i at identificere og neutralisere skadelige applikationer.