Polestar 3 er nu 75.000 kroner billigere

Polestar er endelig klar med leveringstidspunkt for den store Polestar 3. I samme omgang sættes prisen ned med hele 75.000 kroner.

Polestar 3 er nu 75.000 kroner billigere

Den er endnu ikke at finde på de danske veje, men er allerede nu 75.000 kroner billigere. Polestar har netop sat prisen på den “nye” Polestar 3 ned med 75.000 kroner.

Se også: Alle elbiler fra Polestar i Danmark

Polestar 3 koster nu fra 725.000 kroner

Den har været meget længe undervejs, men nu er den her… næsten da. I hvert fald er Polestar nu klar med en lavere pris på deres flagskibs-elbil, Polestar 3.

Polestar kostede ved lanceringen fra 800.000 kroner og op til 880.000 kroner for topmodellen. Der er stadig nogle måneder til, at de første Polestar 3 ankommer til Danmark, men prisen sænkes nu med hele 75.000 kroner.

Nu koster en Polestar 3 fra 725.000 kroner, hvor man får basismodellen med dobbelt motor og en rækkevidde på 631 kilometer.

Prisen på Polestar 3 med Performance-pakke er ligeledes faldet. Den kostede tidligere fra 880.000 kroner, men koster nu 805.000 kroner.

Bestiller man en af de “tilgængelig” modeller, får man dertil Pilot- og Plus-pakken inkluderet, hvilket giver en yderligere besparelse på 12.446 kroner.

Se også: Pris, bedømmelser og specifikationer på Polestar 3

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Polestar 3 leveres fra oktober

Dog er Polestar 3 endnu ikke hekt klar til kunderne – faktisk er der stadig et halvt år tid til, at de første eksemplarer lander herhjemme.

På Polestars hjemmeside oplyses det, at Polestar 3 tidligst er klar til levering fra oktober 2024.

Se også: De bedste elbiler af typen SUV

Blev lanceret i 2022

Når leveringerne af Polestar 3 starter til oktober er det præcis to år efter, at bilmærket lancerede bilen.

Polestar lancerede nemlig Polestar 3 tilbage i oktober 2022 i København, hvor Mobilsiden deltog. Dengang var udmeldingen, at leveringer ville starte fra fjerde kvartal 2023.

Men det bliver altså først fra oktober 2024, at de første Polestar 3 leveres. Så hvad er der egentlig sket? Polestar er ikke officielt kommet med en grund til den store forsinkelse, men har været – og er stadig – i store økonomiske problemer.

Dog er det lykkes Polestar, at optage et lån på cirka 6,5 mia. kroner, som blandt andet skal bruges på produktionen af elbiler, heriblandt Polestar 3.

Produktionen af Polestar 3 er skudt i gang, men kommer altså først hertil om et halvt års tid. Bilen skal fragtes helt fra Kina.

Spørgsmålet er så, om det er en forældet bil man køber, når Polestar 3 lander i Danmark til oktober? Siden lanceringen af Polestar 3 i 2022 er der sket en ekstremt udvikling på elbilmarkedet, hvor nye og veletablerede producenter har lanceret nye modeller og sat priser ned. Kan Polestar hamle op med den?

Det må tiden vise. Vi forventer snart at få Polestar 3 til test.

Læs også: Går Polestar konkurs?

Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
De billigste elbiler i Danmark
if har markedets bedste bilforsikring til elbil