Onvo L60: Konkurrent til Model Y med 1.000 km rækkevidde
Det kinesiske elbilmærke NIO har i dag lanceret et helt nyt elbilmærke, Onvo. Den første elbil under Onvo-mærket er L60, der går til kamp mod Tesla Model Y.
Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler
Bedre end Tesla Model Y?
Det er ingen hemmelighed, at NIO med den nye Onvo L60 går direkte efter at stjæle markedsandele fra Teslas Model Y. Faktisk har de under præsentationen konstant sammenlignet den med den populære model fra Tesla.
Angiveligt skulle Onvo L60 være bedre end Tesla’en på flere af de vigtigste parametre for elbiler. Den er mere effektiv, har længere rækkevidde, hurtigere opladning, større og har interiør i højere kvalitet.
L60 er en mellemstor familievenlig SUV med målene 4828 x 1930 x 1616 mm og en akselafstand på 2950 mm. Onvo L60 er altså større end en Model Y og med en større akselafstand sandsynligvis også mere rummelig.
Det nye Onvo-bilmærke er placeret under NIO-brandet og fokuserer på unge familier med mere prisoverkommelige elbilmodeller. Onvo står for On Voyage, og det kinesiske navn er Ledao.
Elbilens energiforbrug er 12,1 kWh/100 km under CLTC-forhold, hvilket er bedre end Tesla Model Y’s forbrug på 12,5 kWh/100 km under de samme CLTC-forhold, hævder Nio. L60 har verdens laveste luftmodstandskoefficient på 0,229 for en serieproduceret SUV.
Bilen har en stor 17,2 tommer infotainmentskærm og et 13 tommer head-up display. Bagsæderne kan udstyres med 8 tommer underholdningsskærme.
Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Se også: Sammenlign Xpeng G6 og Tesla Model Y: Hvilken elbil er bedst?
Tre forskellige batteristørrelser
Onvo L60 kommer med tre forskellige batteristørrelser. Den forventes naturligvis også at understøtte NIOs batteriskiftestationer, som de satser stort på. I Danmark finder man en NIO-batteriskiftestation i Slagelse.
Onvo L60 kan udstyres med en 60, 90 eller 150 kWh batteri. Med 60 kWh er rækkevidden 555 km, med 90 er den 730 km og med det største batteri på hele 150 kWh, et såkaldt semi-solid-state batteri, er rækkevidde på 1.000 km (CLTC).
L60 er bygget på en ny 900 volt arkitektur og understøtter derfor ekstremt hurtig opladning.
Se også: De billigste elbiler på vejene i Danmark
Pris på Onvo L60
Hvad er prisen nu den nye Onvo L60? Moderselskabet NIO har tidligere afsløret, at Onvo L60 i Kina ville være både en bedre og billigere elbil end Tesla Model Y.
I kina har den fået en pris fra 219.900 yuan. Sammenlignet med andre elbiler, der er tilgængelig i både Kina og Danmark, vil en Onvo L60 i herhjemme koste fra cirka 349.000 kr.
Kommer Onvo L60 til Danmark? NIO er allerede tilstede her, så alt andet vil være usandsynligt. Forudbestillinger er netop skudt i gang i Kina og de første Onvo L60 leveres til september.