Test, bedømmelse og pris på Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 er den billigste elbil i Danmark til syv personer, men er den god? Peugeot e-5008 ender med en score på 80 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 er en stor og meget rummelig elbil med syv siddepladser, høj komfort, lækkert interior og en attraktiv pris. Peugeot e-5008 er en virkelig god elbil til de store familier.

Se også: Alle elbiler fra Peugeot i Danmark

Kort om Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 er en af få elbiler i Danmark, der har plads til syv personer. Dertil er den den billigste af dem. For de store familier er det uden tvivl en attraktiv kombination.

e-5008 er en SUV på knap 4,8 meter, der på fire af de syv sæder har ISOFIX-beslag til autostole. Den har også et stort bagagerum på 259 liter, som kan udvides til 748 liter med bagerste sæderække lagt med, 1.815 liter begge sæderækker lagt ned.

Indtil videre kommer e-5008 med en rækkevidde på 500 km, men kommer senere i en variant med et større batteri med 660 km på en opladning. Lynopladning af en e-5008 fra 10-80 procent tager ned til 36 minutter.

Den elektriske motor i bilen yder 157 kW (213 hk) og en acceleration fra 0-100 km/t tager 9 sekunder.

e-5008 kan købes i forskellige udstyrsvarianter, hvor basismodellen (Allure) har udstyr som 19 tommer alufælge, panoramisk fører- og infotainmentskærm, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, LED-lygter. Mere udstyr fås i e-5008 GT, der derudover har elektrisk bagklap, adaptiv fartpilot og mere.

Prisen på Peugeot e-5008 starter ved 359.990 kr. og privatleasing koster fra 5.195 kr. per måned.

Er Peugeot e-5008 den bedste elbil til syv personer? Læs om det gode og dårlige, se samlet bedømmelse og de mest oplagte alternativer til Peugeot e-5008.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-5008

Konklusion på test af Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 ender i test med en samlet score på 80 ud af 100. Det giver Peugeot e-5008 den bedømmelsen “Virkelig god”.

Med en testscore på 80 er e-5008 den 8. bedste SUV i prisklassen og den 14. bedste blandt alle SUV’er i mellemklasen.

Når det gælder en sammenligning af pris, byggekvalitet, materialer og udstyr klarer Peugeot e-5008 sig ekstremt godt. Man får til prisen fra 359.990 kr. exceptionelt meget elbil for pengene. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Peugeot e-5008 opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Billeder af Peugeot e-5008

Se også: Flere billeder af Peugeot e-5008

Det gode ved Peugeot e-5008

Der er god plads på alle syv sæder i Peugeot e-5008. Kabinen er også alsidig og kan omdannes til at rumme meget bagage.

Bilen byder på en flot og veludført kabine i god kvalitet, hvor en relativ blød undervogn gøre køreturen komfortabel på ujævne veje.

Dens rækkevidde på 500 km er god og slår de fleste af konkurrenterne. Senere kommer en variant med 660 km, som slår alle de nuværende alternativer.

Der er indbygget trådløst Apple CarPlay og Android Auto.

På trods af dens størrelse er e-5008 let at køre. Den føles rafineret, men byder langt fra på en sporty kørestil.

Udstyrslisten i basismodellen er lang. Her finder man blandt andet 19 tommer aluminiumsfælge, klimaanlæg med tre zoner, varmepumpe, LED-forlygter, bakkamera. Du bør dog overveje Allure Pack eller GT, der indeholder ting som adaptiv fartpilot, opvarmet rat og mere.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 byder på flotte skærme, men softwaren er langtfra blandt de bedste. Dog understøttes OTA-opdateringer, hvorved systemet kan forbedres med tiden.

Lynopladning er e-5008 ikke den bedste til. 10 til 80 procent tager cirka 36 minutter, hvilket er længere end flere af dens 7-sæders konkurrenter.

Peugeot giver som standard en garanti på 2 år uden kilometerbegrænsning. Der gives til sammenligning i dag helt op til 10 års garanti på nye biler med kilometerbegrænsning og 5 år uden kilometerbegrænsning.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Alternativer til Peugeot e-5008

Blandt alternativerne til Peugeot e-5008 er der blandt andet BYD Tang, Volkswagen ID. Buzz Lang, Maxus Euniq5 med 7-sæder og den noget dyrere Kia EV9.

Se også: Alle elektriske SUV’er i Danmark