BMW: EU’s forbud mod forbrændingsmotorer skal droppes
EU’s plan om at forbyde nye benzin- og dieselbiler inden 2035 møder modstand fra den tyske producent BMW. Den tyske gigant, der er kendt for sin sportslige køreoplevelse og sine luksusbiler, opfordrer EU til at genoverveje forbuddet med den begrundelse, at det kan øge Europas afhængighed af Kina, når det gælder batterier til elbiler.
Se også: Alle de nye elbiler i 2025 og 2026
BMW er bekymret over EU’s forbud
BMW’s administrerende direktør Oliver Zipse gav på Paris Auto Show udtryk for sin bekymring over forbuddets potentielle indvirkning på den europæiske bilindustri. Han mener, at et fuldstændigt skift til batteridrevne elbiler inden 2035 vil gøre de europæiske bilproducenter alt for afhængige af kinesiske batteri leverandører.
“En korrektion af målet om 100 % BEV i 2035 som en del af en omfattende CO2-reduktionspakke ville også gøre europæiske OEM’er mindre afhængige af Kina, når det gælder batterier,” sagde Oliver Zipse.
I modsætning til nogle bilproducenter, der er gået all-in på elbiler, har BMW vedtaget en diversificeret strategi. Samtidig med at de investerer i elbiler, fortsætter virksomheden også med at udforske andre muligheder, som for eksempel e-brændstoffer og brintbrændselsceller. De mener, at denne tilgang giver mere fleksibilitet og reducerer afhængigheden på en enkelt teknologi.
Mens BMW vil have EU til at genoverveje deres nye lovgivning, satser andre af EU’s bilproducenter på at vinde kampen mod Kina ved at producere billige elbiler, som skal generobre tabte markedsandele.
Den franske bilproducent Renault præsenterede for eksempel Twingo E-Tech, der forventes at koste 150.000 kr. herhjemme. Twingo kommer på markedet i 2026.
Læs også: Billige elbiler fra Europa – skal tage kampen op mod Kina
Porsche er tidligere lykkes med at ændre EU forbud
Zipse er ikke alene om at være skeptisk over for 2035-forbuddet. Porsches økonomidirektør, Lutz Meschke, har også antydet, at forbuddet måske bør genovervejes. Tyskland og Italien har udtrykt forbehold og har med succes lobbyet for en undtagelse for køretøjer, der kører på kulstofneutrale brændstoffer.
Se også: Nyeste leasingtilbud på elbiler
EU’s forbud, der trådte i kraft i 2022, har til formål at fremskynde overgangen til elektriske køretøjer og bekæmpe klimaforandringer. Afhængigheden af kinesisk batteriteknologi har dog givet anledning til bekymring for sårbarheder i forsyningskæden og potentielle geopolitiske risici. Kina dominerer i øjeblikket det globale marked for elbilbatterier og kontrollerer en betydelig del af produktionen og råmaterialerne.
Debatten om 2035-forbuddet understreger udfordringerne ved at overgå til en renere transport fremtid. Selv om elbiler ses som en vigtig løsning, er der stadig bekymringer om deres rækkevidde, opladningsinfrastruktur og batteri produktionens miljøpåvirkning.
EU vil gennemgå 2035-mål i 2026
EU har planlagt en gennemgang af 2035-målene i 2026. Denne revision vil sandsynligvis indebære intense diskussioner og forhandlinger, når politiske beslutningstagere og industriledere kæmper med kompleksiteten i at gøre bilsektoren mere miljøvenlig.
Det virker besynderligt, at de store europæiske bilproducenter, herunder førnævnte BMW, ikke vil underlægge sig EU’s nye lovgivning, i det at vi for nyligt her på mobilsiden skrev om, at priserne på batterier til elbiler, vil halveres i pris over de næste to år.
Helt tilfældigt er det nok ikke at det netop er BMW og Porsche, som kæmper imod, da de tjener betydeligt mere på at sælge benzinbiler og plug-in hybrider.
Se også: De billigste elbiler på markedet