Test, bedømmelse og pris på Volvo EX90

Volvo EX90 er meget komfortabel, velbygget og har fremragende software - og så har den plads til 7 personer. Volvo EX90 får 83 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Volvo EX90

Volvo EX90 er ekstremt komfortabel, veludstyret og har et fremragende infotainmentsystem med Google. Og så er den med plads til syv personer blandt de mest rummelige elbiler på markedet i Danmark.

Se også: Alle elbiler fra Volvo i Danmark

Kort om Volvo EX90

Volvo lancerede helt tilbage i november 2022 flagskibet EX90, som nu endelig er blevet klar til salg. EX90 er den hidtil største elbil fra bilmærket, hvor Volvo er gået all-in på sikkerhed, teknologi og komfort.

Volvo EX90 er en SUV i den store mellemklasse. EX90 er med målene 5.037×1.964×1.744 mm og en vægt på næsten 3 tons blandt de største elbiler på vejene i Danmark. Med en akselafstand på næsten 3 meter er der blevet plads til en tredje sæderække og syv sæder.

Volvo EX90 kommer i to varianter, der dog byder på et identisk batteri. Batteriet er på 107 kWh og giver Volvo EX90 en rækkevidde på op til 616 km. Opladning fra 0-100 % tager ifølge producenten ned til 30 minutter.

Forskellen på de to varianter skal findes i ydeevnen. Volvo EX90 Twin motor, som er basismodelen, yder op til 300 kW (408 hk) og drejningsmoment på op til 770 Nm. Volvo EX90 Twin Motor Performance har 380 kW (517 hk) og 910 Nm ydeevne. Begge er begrænset til 180 km/t.

Bagagerumspladsen i EX90 er fleksibel. Med alle tre sæderækker oppe er der 310 liter, med to sæderækker oppe er der 655 liter og med alle sæderrækker nede er der 1.915 liter. Dertil er det et frunk på 34 liter under motorhjelmen.

Volvo EX90 er meget veludstyret, hvor man i basismodellen finder Bose Premium lydanlæg, 20 tommer fælge, panoramaglastag, adaptiv fartpilot, head-up display, LED-lygter, 4-zonet klimaanlæg, varmepumpe og meget meget mere. I Ultra-pakken fristes med 21 tommer fælge, HD Pixel-lygter, 360 graders kamera, aktiv luftaffjedring, akustikruder, sæder med massage på forsæder og mere.

Volvo EX90 er bil til den store familie, men ikke for alle. Volvo EX90 koster nemlig fra 823.262 kr. En fuldt udstyret Volvo EX90 lander et godt stykke over 1 mio. kr.

Spørgsmålet er om Volvo EX90 er en god elbil? Hvad er godt og hvad er skidt? Er den årets bedste elektriske familiebil til syv personer? Læs test, se bedømmelse og alternativer til Volvo EX90.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX90

Konklusion på test af Volvo EX90

Volvo EX90 klarer sig imponerende godt i test. Den ender med en samlet score på 83 ud af 100. Det betyder, at Volvo EX90 får den samlede bedømmelse “Virkelig god”.

Med den høje score placerer Volvo EX90 sig derfor som en af de bedste elektriske familiebiler overhovedet. Blandt SUV’er i prisklassen er Volvo EX90 blandt bilerne med absolut højeste score og blandt 7-personers elbiler har den den bedste bedømmelse af alle.

Når det gælder design samt bygge- og materialekvaliteten imponerer Volvo EX90 meget. Byggekvaliteten er god og materialerne er lækre og med fokus på bæredygtighed. Volvo EX90 virker generelt godt skruet sammen. Dog er den med en pris fra over 800.000 kr. en dyr bil og man kan derfor forvente både god kvalitet og meget udstyr. Derfor matcher prisen nogenlunde kvaliteten. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.

Der er desværre ikke foretaget Euro NCAP sikkerheds- og crashtest på Volvo EX90 endnu.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Vi får snart selv fingrene i Volvo EX90, hvorefter vi opdaterer denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Test og sammenligninger af elbiler

Billeder af Volvo EX90

Se også: Alle billeder af Volvo EX90

Det gode ved Volvo EX90

komfort og plads kvalitet

Volvo EX90 byder på en nydelig og moderne kabine i lækre materialer. Det er et rart sted at være med generel høj komfort og nogle ekstremt behagelige forsæder. Der er også god plads i EX90 – i hvert fald på de to forreste sæderækker. EX90 er dertil meget støjsvag.

Selvom der her primært er tale om en stor familiebil er der ikke mangel på hestekræfter. Basismodellen yder hele 300 kW (408 hk) og når 0-100 km/t på 5,9 sekunder. Selve køreoplevelsen er god, men EX90 er mere til komfort end sport.

EX90 er spækket med udstyr og langt de færreste vil føle behov for at opgradere til Ultra-pakken. Dog er der mangel på enkelte stykker udstyr i basismodellen, som vi synes er skuffende. Heriblandt 360 graders kamera og akustikruder, som er udstyr man i dag kan få i biler fra under 350.000 kr.

Den store SUV fra Volvo er udstyret med det nyeste infotainmentsystem med Google ombord. Det er brugervenligt, har masser af gode funktioner, hurtigt og ser godt ud. Dertil understøttes Apple CarPlay (kommer i en OTA) og OTA-opdateringer.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Dette kunne være bedre ved Volvo EX90

Volvo EX90 er en stor elbil, hvor et relativt højt forbrug er at forvente. Men EX90 byder på et ret højt forbrug i forhold til mange andre SUV på samme størrelse. Her er der for eksempel Tesla Model X med et forbrug på 19,1 kWh/100 km og Peugeot e-5008 med 17,8 kWh/100 km. Til sammenligning ligger forbruget i EX90 på 20,7 kWh/100 km.

Den er en rummelig SUV, men 3. sæderække er ikke til høje mennesker. Her finder man flere plads i flere alternativer.

EX90 har en god rækkevidde, men opladningstiden er ikke just imponerende. 30 minutter ved lynopladning fra 10-80 %, hvor nogle af de hurtigste klarer det på under 20 minutter. Med en 800 volt platform under EX90 burde den kunne tilbyde hurtigere opladning.

På en Volvo EX90 får man to års fabriksgaranti med ubegrænsede kilometer. Der gives til sammenligning i dag helt op til 10 års garanti på nye biler med kilometerbegrænsning og 5 år uden kilometerbegrænsning.

Alternativer til Volvo EX90

Volvo EX90 er alt i alt en virkelig god elbil til familien i høj kvalitet. Det betyder dog ikke, at Volvo EX90 er den eneste elbil i skal overveje, hvis i er på jagt efter en stor SUV. Her er der alternativer som Tesla Model X, Mercedes-Benz EQS SUV, NIO EL8 og til dels også den nye BYD Tang, der er betydeligt billigere.

Se også: Alle elektriske SUV’er i Danmark