De bedste elbiler fra Hyundai – evalueringer og bedømmelser

Elbiler fra Hyundai holder høj sydkoreansk kvalitet og kendetegnes særligt ved høj komfort og konkurrencedygtige priser. Se vores evaluering og bedømmelser af SUV’erne IONIQ 5, Kona Electric, sedanen IONIQ 6 og bybilen Inster.

”Hyundai har nogle af de bedste SUV’er til prisen, og med IONIQ 6 leverer de også en af markedets bedste sedaner. Med bybilen Inster satses der stort på de helt små elbiler, hvor prisen er helt i bund, men hvor kvaliteten absolut matcher selv de bedste bybiler på markedet,” siger Lasse Olsen og Daniel Søgaard Hald, der er motorjournalister på Mobilsiden.dk

Elbiler fra Hyundai i en nøddeskal

Hyundai har det ikke fra fremmede. Elbiler af høj kvalitet til en attraktiv pris og høj sikkerhed har altid været en bevidst strategi for sydkoreanske Hyundai. Siden 1967 har Hyundai satset på sydkoreansk kvalitet på fire hjul til en konkurrencedygtig pris. Og siden 1991 og frem til i dag har elbilproducenten siddet trygt i førersædet i udviklingen af elbiler med høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Dagens elbiler fra Hyundai er blandt de bedste elbiler på markedet, og særligt gode er de også til prisen. SUV’er som IONIQ 5 og Kona Electric scorer højt på kvalitet, samtidig med at prisen er relativt lav. Både IONIQ 5 og Kona Electric er blandt de bedste SUV’er til prisen, og begge er gode, sikre valg til familien.

IONIQ 6 bringer samme høje kvalitet fra den populære IONIQ 5, men i et strømlinet design og med god plads til hele familien. Dens attraktive pris gør IONIQ 6 til en af de absolut bedste sedaner til familien.

Med elbilmodelen Inster tager Hyundai også sigte på at levere en billig bybil, der matcher kvaliteterne på selv de bedste bybiler på markedet. Og deres nyeste satsning på Inster virker også til at ramme markedets efterspørgsel efter billige elbiler.

Hyundai IONIQ 5

Hyundai IONIQ 5 er en rummelig SUV med lang rækkevidde på op til 570 km, som har fået 85/100 i bedømmelse. Kombineret med hurtig opladning, høj komfort og sikkerhed til en konkurrencedygtig pris fra 324.995 kr. er IONIQ 5 blandt de bedste SUV’er og familiebiler på markedet.

Fremragende SUV til prisen

Vores motorjournalister er blandt de mest erfarne i Danmark og tester de fleste elbiler i en uge ad gangen og vurderer dem på 10 udvalgte kvalitetsparametre. Vi har testet Hyundai IONIQ 5 og bedømt den 85/100 (fremragende), hvilket placerer IONIQ 5 blandt de bedste SUV’er i sin prisklasse.

Hyundai IONIQ 5 koster fra 324.995 kr., hvilket er en attraktiv pris sammenlignet med andre SUV’er på markedet. Ser man på kvaliteten i forhold til prisen, får man rigtigt meget elbil for pengene.

SUV med lang rækkevidde og hurtig opladning

Hyundais SUV har en lang rækkevidde på op til 570 km, hvilket er nok til de fleste danskeres kørselsbehov. Det er noget længere end den gennemsnitlige SUV i samme prisleje og størrelse. I praksis vil rækkevidden være noget lavere alt efter hastighed, vejrforhold og temperatur.

I tillæg udmærker Hyundai IONIQ 5 sig ved sin lynhurtige opladning takket være et 800 volt batterisystem. En opladning fra 10-80 procent tager kun 18 minutter, hvilket er markedets hurtigste ladetid.

På bare 5 minutter får du 100 km rækkevidde, og 15 minutter opladning giver hele 336 km rækkevidde. Det fås ikke bedre.

Varmepumpe er standardudstyr i IONIQ 5, så du på en kold vintermorgen kan forvarme bilen hjemmefra, slippe for at skrabe is og sne af vinduerne og komme ind i en varm bil.

Rummelig SUV med meget plads

Plads er der nok af i Hyundai IONIQ 5, for med en længde på 4,7 meter og en lang akselafstand på 3.000 mm er er der tale om en meget rummelig SUV til familien, hvor der utroligt meget plads til alle passagerer.

Passagerer på bagsædet kan nyde godt af at øge bekvemmeligheden ved enkelt at justere bagsæderne frem og tilbage. Dermed kan man også nemt justere pladsen i bagagerummet, som i forvejen har en høj volumen på 520 liter.

IONIQ 5 byder kort sagt på mere plads – og særligt benplads – end de fleste andre SUV’er i samme prisklasse.

Komfort og byggekvalitet i top

Høj komfort er vigtigt, og her skuffer IONIQ 5 ikke. Den familievenlige SUV har en meget støjsvag kabine takket være dens støjdæmpende forrude og sideruder, så du ikke bliver genereret af trafik-, vind- og dækstøj.

Hyundai IONIQ 5 har høj komfort til hele familien: Førersædet kan fås med benstøtte, og i begge forsæder kan du få ventilation, varme og lændestøtte. På bagsæderne kan der tilvælges både varme og fleksibel indstilling af sæder.

SUV’en er velbygget med behagelige materialer af høj kvalitet, og varmepumpe er standard.

I Hyundai IONIQ 5 finder du kort sagt en rigtig høj komfort og god byggekvalitet, som er bedre end mange andre elektriske SUV’er til samme pris.

Brugervenligt infotainment med Apple CarPlay

Infotainmentsystemet består af et førerdisplay og en touch- og infotainmentskærm – begge på 12,3 tommer. Der er indbygget navigation, internetopkobling og mulighed for at betjene bilen fra mobilappen Bluelink.

Du kan opnå nem adgang til Google Maps og dine foretrukne streamingtjenester med trådløs Android Auto og Apple CarPlay.

Over the air-softwareopdateringer forbedrer hele tiden infotainmentsystemet i Hyundai IONIQ 5, ligesom du kender det fra din telefon.

Infotainmentsystemet er blandt de bedre i SUV’er på markedet. Du får et velfungerende og brugervenligt styresystem, som kan alt det, man forventer af en moderne elbil. Det er tæt på at være den samme brugervenlige og intuitive oplevelse, som når man sidder med sin iPad.

En hurtig og god køreoplevelse

Hyundai IONIQ 5 er en velkørende elbil med en hurtig acceleration på ned til 5,3 sekunder, baghjulstræk og mulighed for firehjulstræk med højere ydeevne og bedre køreegenskaber.

Har du trailer, hestevogn eller campingvogn, er det intet problem i IONIQ 5. SUV’en kan trække op til 1.600 kg på krogen. SUV’en har samtidig en fornuftig lasteevne på 540 kg.

De mange gode tekniske præstationer og det lave støjniveau i kabinen sammen med de mange tilpasningsmuligheder for alle sæder giver en samlet køreoplevelse, der er i top, og som kan måle sig med nogle af de bedste SUV’er i samme prisleje.

Sikker SUV

Med 5/5 stjerner i EuroNCAPs sikkerhedstest er Hyundai IONIQ 5 klassificeret som en meget sikker SUV. Hertil scorer den 88 procent i sikkerhed for voksne, 86 procent i sikkerhed for børn, 63 procent i sikkerhed for bløde trafikanter og 88 procent i kvaliteten af sikkerhedssystemer, hvilket alsammen resulterer i en høj sikkerhedsbedømmelse af IONIQ 5.

Hyundai IONIQ 5 er udstyret med 7 airbags og sikkerhedsfunktioner som blindvinkelsensor med kameravisning, automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse og automatisk nødbremse med krydsfunktion, der alle er med til at øge sikkerhedsniveauet for passagerer og medtrafikanter.

Euro NCAP er et europæisk testinstitut, som gennemfører grundige og uafhængige kollisionstest af bilers sikkerhed.

Markedets bedste garanti

Hyundai IONIQ 5 er dækket af en lang garanti på 5 år uden kilometerbegrænsning. Batteriet har en garanti på 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først. Den skal til service efter hver 30.000 km eller hver 12. måned.

Den 5 år lange garanti med ubegrænset antal kilometer er unik og blandt de bedste garantier på biler i Danmark, hvilket vidner om, at Hyundai står inde for kvaliteten af sine elbiler.

Varianter og udstyr

Den familievenlige SUV fra Hyundai kommer i tre varianter:

  • Standard Range: 63 kWh batteri med 440 km rækkevidde og 170 hk elmotor med baghjulstræk. Pris fra 324.995 kr.
  • Long Range: 84 kWh batteri med på 570 km rækkevidde og 229 hk elmotor med baghjulstræk. Pris fra 349.995 kr.
  • Long Range Performance: 84 kWh batteri med 546 km rækkevidde og 325 hk elmotor med firehjulstræk. Pris fra 419.995 kr.

Det er muligt at vælge mellem udstyrsvarianterne Essential, Advanced, Ultimate og N Line.

Standardudstyr i IONIQ 5 inkluderer 2-zonet klimaanlæg, 7 airbags, to 12,3 tommer skærme, 19” alufælge, adaptiv fartpilot, trådløs Android Auto og Apple CarPlay, bakkamera, batterivarmer, LED-lygter, varmepumpe, nøglefri betjening, varme i forsæder, varme i rat, vognbaneassistent og meget mere.

I de tre øvrige udstyrsvarianter kan du tilvælge et væld af udstyr, herunder matrix-fjernlys, trådløs opladning af mobil, BOSE-lydanlæg, head-up display, lædersæder, varme i bagsæder og ventilerede forsæder.

Sammenlignet med andre elbiler i samme prisklasse har Hyundai IONIQ 5 rigtig meget standardudstyr, og de øvrige udstyrspakker har attraktive priser.

Hyundai IONIQ 5 er en fremragende SUV til familien

Hyundai IONIQ 5 har lang rækkevidde, markedets hurtigste opladning, meget plads i kabinen, høj komfort og byggekvalitet, et velfungerende infotainmentsystem, en god køreoplevelse, høj sikkerhed, lang garanti og meget udstyr. Det gør kort sagt IONIQ 5 til en fremragende SUV til familien.

Vi anbefaler derfor Hyundai IONIQ 5 som en rummelig og komfortabel familiebil, og som klarer sig fremragende i test. IONIQ 5 er ganske enkelt en af de bedste SUV’er til prisen.

Se aktuelle priser og billeder af Hyundai IONIQ 5

Læs alt om SUV’en til familien på Hyundai.dk

Hyundai IONIQ 6

Hyundai IONIQ 6 er en rummelig sedan med høj køreglæde, som med sit meget strømlinede design og et skrånende tag har en lang rækkevidde på op til 614 km.
Sedanen deler platform og mange teknologier med SUV’en IONIQ 5, men udmærker sig særligt ved en bedre kørekomfort og bedre køreegenskaber. Hyundai IONIQ 6 har en lav pris fra 324.995 kr.

Virkelig god sedan til prisen

Vores to motorjournalister, som er iblandt de mest erfarne i Danmark, har testet Hyundai IONIQ 6 i en uge og bedømt elbilen på 10 kvalitetsparametre. Med en bedømmelse på 80/100 (virkelig god) er Hyundai IONIQ 6 er sedanen en af de bedste elektriske elbiler i sin klasse til prisen.

Prisen på Hyundai IONIQ 6 starter ved 324.995 kr., hvilket gør den til den til en af de billigste elektriske sedaner i Danmark. Du får samtidig exceptionelt meget kvalitet for pengene, hvilket gør IONIQ 6 til en meget attraktiv elbil.

Designet til lang rækkevidde

Hyundais sedan har en lang rækkevidde på op til 614 km takket være et strømlinet design, som giver et meget lavt energiforbrug. Det betyder, du kan køre langt på en opladning trods et relativt lille batteri.

Opladningen sker, ligesom i IONIQ 5, ultrahurtigt. 10 til 80 procent er overstået på kun 18 minutter takket være dens innovative 800 volt batterisystem.

Det lave energiforbrug takket være det aerodynamiske design med skrånende tag og den karakteristiske bagende gør Hyundai IONIQ 6 til en af de mest energieffektive elbiler på markedet. Samtidig er DC-ladehastigheden markedets hurtigste.

Takket være varmepumpen, som muliggør forvarmning af batteriet, slipper du for at skrabe is og sne af ruderne en kold vintermorgen. Den optimerer også opladningen i koldt vejr.

Rummelig sedan med meget benplads

Hyundai IONIQ 6 har en længde på hele 4,9 meter og en lang akselafstand på 2.950 mm. Det giver meget benplads til alle fem passagerer, hvor den indvendige plads er udnyttet til fulde.

Der er så meget benplads, at begge forsæder kan lægges helt ned med et enkelt tryk.

IONIQ 6 har et bagagerum på 401 liter og 45 liter ekstra opbevaringsplads, der hvor benzinmotoren normalt ville være.

Sammenlignet med andre elbiler i stil med IONIQ 6 får du i Hyundais sedan en elbil med rigtigt meget plads.

Høj komfort og god byggekvalitet

Hyundai IONIQ 6 har ikke kun bløde, behagelige sæder. Den er også fyldt med praktiske løsninger, som øger komforten.

En støjdæmpende forrude og sideruder eliminerer trafik-, vind- og dækstøj, og inde i kabinen sidder en 220 volt stikkontakt, så du kan forsyne elektroniske apparater med strøm under køreturen. Forsæderne kan justeres i otte forskellige trin, så du er garanteret høj komfort.

I sæder, paneler, dørbeklædning, gulv og armlæn er der brugt naturmaterialer og naturinspirerede farver, ligesom råmaterialer, der er udvundet fra sukkerrør, bruges i loftbeklædning, forlygter, gulvbetræk og sædebetræk.

Målt på komfort og kvalitet er Hyundai IONIQ 6 på niveau med andre elektriske sedaner, som koster det samme som IONIQ 6.

Hurtigt infotainmentsystem med Apple CarPlay

To store og brede skærme på 12,3 tommer er integreret i instrumentbrættet på IONIQ 6. Hyundais software er brugervenlig og hurtig – næsten som man kender det fra en tablet.

Med Android Auto og Apple CarPlay har du altid nem adgang til dine foretrukne apps, stemmeassistent og kontaktpersoner fra din smartphone.

Hyundai opdaterer løbende softwaren i infotainmentsystemet med over the air-softwareopdateringer.

Infotainmentsystemet i IONIQ 6 har alle de smarte funktioner, man kan forvente af en moderne elbil og er derfor på niveau med softwaren i andre lignende elbiler.

Elbil med gode køreegenskaber

Køreglæden i IONIQ 6 er høj, for som en sedan med baghjulstræk som standard har elbilen et lavt tyngdepunkt og fremragende køreegenskaber. En acceleration fra 0-100 km/t tager kun ned til 5,1 sekunder.

Den komfortable undervogn, som krænger mindre end en SUV, kombineret med dens intelligente førerassistent- og sikkerhedsfunktioner, gør IONIQ 6 ideel til lange køreture.

Hyundai IONIQ 6 er også en hurtig elbil, da den fås i en performance-udgave med firehjulstræk og to elmotorer med hele 325 hk. I denne kan du tilpasse rattets følsomhed, bilens ydeevne, speederens følsomhed og skifte mellem bag- eller firehjulstræk.

Du får kort sagt høj køreglæde og gode køreegenskaber, som du kan forvente af en elektrisk sedan. Her skuffer IONIQ 6 ikke i forhold tilsvarende konkurrenter på markedet.

Sikreste store familiebil

Hyundai IONIQ 6 er en meget sikker bil. Instituttet Euro NCAP, som laver grundige test af bilers sikkerhed, har kåret Hyundai IONIQ 6 til den sikreste store familiebil i 2022.

I tillæg til 5/5 stjerner scorer IONIQ 6 hele 97 procent i sikkerhed for voksne, 87 procent i sikkerhed for børn, 66 procent i sikkerhed for bløde trafikanter og 90 procent i kvaliteten af sikkerhedssystemer. Det resulterer i en samlet set rigtig høj sikkerhedsbedømmelse.

Sammenlignet med andre sedaner får du i IONIQ 6 en af de sikreste elbiler på markedet takket være udstyr og ekstraudstyr som 7 airbags, automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, udstigningsadvarsel og blindvinkelsensor med kameravisning.

Lang garanti på bil og batteri

Hyundai tror på kvaliteten af sine biler og giver derfor 5 års garanti med ubegrænset kilometer på Hyundai IONIQ 6. Der er dertil en batterigaranti, hvor Hyundai garanterer mindst 70 procent batterikapacitet efter 8 år eller 160.000 km.

Garantien på Hyundai IONIQ 6 er unik og blandt de bedste garantier, du kan finde i Danmark.

Hyundai IONIQ 6: Varianter og udstyr

Den strømlinede elbil fra Hyundai kommer i tre varianter:

  • Standard Range: 53 kWh batteri med 429 km rækkevidde og 151 hk elmotor med baghjulstræk. Pris fra 324.995 kr.
  • Long Range: 77,4 kWh batteri med på 614 km rækkevidde og 229 hk elmotor med baghjulstræk. Pris fra 349.995 kr.
  • Long Range Performance: 77,4 kWh batteri med 583 km rækkevidde og 325 hk elmotor med firehjulstræk. Pris fra 399.995 kr.

Hyundai IONIQ 6 fås i udstyrsvarianterne Essential, Advanced og Ultimate.

Af standardudstyr har IONIQ 6 blandt andet 2-zonet klimaanlæg, 7 airbags, to 12,3 tommer skærme, 18” alufælge, adaptiv fartpilot, Android Auto og Apple CarPlay, bakkamera, batterivarmer, el-betjent bagklap, trådløs opladning af smartphone, indvendigt 220 volt V2L-stik, varmepumpe, nøglefri betjening, varme i forsæder og varme i rat.

I de øvrige udstyrspakker kan du tilvælge udstyr som el-betjente forsæder, BOSE-lydanlæg, head-up display, matrix-forlygter, head-up display og premium-lædersæder med ventilation varme i bagsæder og varmedæmpende forrude.

Udstyrsniveauet i IONIQ 6 er højt sammenlignet med mange andre lignende elbiler, og ekstraudstyret er fornuftigt prissat.

Hyundai IONIQ 6 er en virkelig god sedan til familien

Hyundai IONIQ 6 er en sedan til familien, som klarer det rigtigt godt på samtlige kvalitetsparametre. Den gør sig særligt bemærket med sit strømlinede design, dens lange rækkevidde og lave strømforbrug, lynhurtig opladning, en kabine med høj komfort og masser af plads og den bedste garanti i klassen.

Vi anbefaler Hyundai IONIQ 6 til familien, der ønsker en rummelig elbil med høj komfort, gode køreegenskaber, højt sikkerhedsniveau og moderne teknologi. Den er kort sagt en af de bedste sedaner til prisen.

Se aktuelle priser og billeder af Hyundai IONIQ 6

Læs mere om den gode sedan til familien på Hyundai.dk

Hyundai Kona Electric

Hyundai Kona Electric er en mindre SUV til familien, der udmærker sig med en lav pris, god plads, et karakteristisk design og mange praktiske løsninger. Kona Electric er ideel til familien, der ønsker en SUV med lang rækkevidde på op til 514 km.

Virkelig god SUV til prisen

Søger du en god og billig SUV til familien, skal du ikke kigge længere væk end på Hyundai Kona Electric. Vores to erfarne motorjournalister har testet de fleste elbiler i Danmark, men vi har dog endnu ikke testet den familievenlige SUV. Derfor læner vi os op ad, hvordan Kona Electric er blevet testet i udlandet af andre uvildige og troværdige testmiljøer.

Hyundai Kona Electric får en flot bedømmelse på 80/100 (virkelig god) i test, hvilket placerer SUV’en som en af de absolut bedste SUV’er i bybilklassen. Med en pris fra 269.995 kr. får du exceptionelt meget kvalitet til prisen.

Billig SUV med lang rækkevidde

Hyundais elbiler er kendt for lang rækkevidde og lynhurtig opladning. Kona Electric er en SUV med lang rækkevidde, som kan køre op til 514 km på en opladning. Det er mere end rigeligt til at dække de fleste danskeres kørselsbehov. Forvent dog en noget lavere rækkevidde i praksis alt efter hastighed, vejrforhold og temperatur.

En opladning fra 10 til 80 procent tager 41 minutter, og dermed går det ikke nær så hurtigt som i topmodellerne IONIQ 5 og IONIQ 6.

Når det gælder rækkevidde blandt elektriske bybiler, kører Kona Electric markant længere end sine konkurrenter i samme prisklasse. Til gengæld er DC-ladehastigheden ikke Kona Electrics styrke.

SUV’en fås også med varmepumpe, så du kan forvarme batteriet hjemmefra inden afgang. Du slipper derfor for at fjerne is og sne og kan komme ind til en varm kabine.

Lille SUV med meget plads

Plads og opbevaringsplads mangler der ikke i Kona Electric, som er blevet 15 cm længere og 2,5 cm bredere end den tidligere Kona Electric. Med en længde på 4,4 meter er Kona Electric en større bybil, som med sit SUV-design har en stor kabine med god plads på bagsæderne.

Bagagerummet på 466 liter er 40 procent større end i den tidligere Kona og kan derfor sagtens rumme en barnevogn. Det kan dertil udvides til 1.300 liter, når bagsæderne lægges ned. I tillæg hertil har Kona Electric et opbevaringsrum foran på 27 liter.

Sammenlignet med andre elbiler i bybilklassen er Kona Electric absolut en af de mest rummelige bybiler. Dens SUV-design giver lige så meget plads som i mange dyrere elbiler i mellemklassen.

God komfort og byggekvalitet

I Kona Electric får du en SUV med god komfort og fokus på bekvemmelighed. Funktioner som varme i forsæderne og rattet og en akustisk og varmedæmpende forrude gør køreturen mere behagelig for alle passagerer. Selv ladeporten er opvarmet, så en frostkold vintermorgen ikke giver problemer.

En lang køretur er intet problem, for Kona Electric kan forsyne strøm til alt fra en bærbar computer til campingudstyr via det indvendige 220 volt strømstik. Ved brug af en adapter kan den udvendige ladeport også forsyne strøm til enheder.

Også dens mange førerassistentfunktioner som motorvejsassistent og fjernbetjent parkeringsassistent øger bekvemmeligheden i Kona Electric.

Selv om Kona Electric er en billig SUV, er kabinen udført i gode materialer. For eksempel kan sæderne fås i dellæder eller læder/alcantara, og rattet er af læder. De gode materialer er med til at gøre Kona Electric til en behagelig bil at være i.

Hyundai billige familie-SUV byder kort sagt på en høj komfort og god byggekvalitet, som er i den bedre ende blandt elbiler i bybilklassen.

Simpelt og smart infotainmentsystem

Softwaren i biler er i dag uhyre vigtig, og her skuffer Kona Electric ikke. De to skærme på 12,3 tommer og softwaren minder meget om det, der sidder i IONIQ 5 og 6 – og det er en god ting. Styresystemet er nem og intuitiv at betjene, ligesom man kender fra en iPad, og den store, brede skærm er nydelig at kigge på.

Der er trådløs tilslutning af din smartphone med Apple CarPlay og Android Auto, så du har nem adgang til dine foretrukne apps, kontaktpersoner og streamingtjenester.

Hyundai Kona Electric er koblet til internettet. Det lader dig styre visse funktioner fra din mobil med Bluelink-mobilappen, og du kan også opdatere bilen hjemmefra med et tryk på en knap. Slut med at besøge et værksted for at opdatere bilen.

Sammenlignet med andre elbiler i bybilklassen har Hyundai Kona Electric et meget velfungerende infotainmentsystem, der er helt på niveau med mange af dens konkurrenter.

En behagelig køreoplevelse

Hyundai Kona Electric er en behagelig bil at køre i. Med sine 156 eller 217 hk alt efter variant er den ikke en fartdjævel, og det er heller ikke meningen. Dens undervogn er rar og afstemt.

Førerassistentsystemerne i Kona Electric, herunder adaptiv fartpilot, motorvejsassistent og vognbaneassistent, fungerer fremragende og gør køreturen mere komfortabel. En langtur i bilen er derfor intet problem.

Alt i alt giver Hyundai Kona Electric en køreoplevelse, som er på niveau med eller lidt bedre end mange af sine konkurrenter i klassen.

Billig og sikker SUV

En sikker bil til familien er alfa og omega, og her skuffer Hyundai Kona Electric ikke. Det europæiske institut Euro NCAP, som har testet sikkerheden i hundredvis af biler gennem årene, giver Kona Electric en flot karakter på 4/5 stjerner.

En høj bedømmelse på 4/5 stjerner betyder, at Kona Electric gør det godt inden for kollisionsbeskyttelse og -forebyggelse, men at bilen ikke når de højeste standarder inden for alle bedømmelsesområder.

I sikkerhed for voksne scorer Kona Electric 80 procent, og i sikkerhed for børn scorer den 83 procent. Den får 64 procent i sikkerhed for bløde trafikanter og 60 procent i kvaliteten af sikkerhedssystemer, hvilket resulterer i en samlet god bedømmelse.

Danmarks bedste garanti

Ligesom alle andre biler fra Hyundai er Kona Electric dækket af Danmarks bedste garanti på 5 år uden kilometerbegrænsning. Hyundai garanterer også mindst 70 procent kapacitet på batteriet efter 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først.

Med den lange garanti viser Hyundai, at producenten står inde for den høje kvalitet af sine biler. Til sammenligning giver mange bilproducenter kun en garanti på 2 år eller 160.000 km. Med Hyundais lange garanti på Kona Electric slipper du for bekymringer og ubehagelige overraskelser.

Hyundai Kona Electric: Varianter og udstyr

Hyundais prisvenlige SUV kommer i to varianter:

  • Standard Range: 48,4 kWh batteri med 377 km rækkevidde og 156 hk elmotor med forhjulstræk. Pris fra 269.995 kr.
  • Long Range: 65,4 kWh batteri med 514 km rækkevidde og 217 hk elmotor med forhjulstræk. Pris fra 329.995 kr.

Hyundai Kona Electric kan fås i udstyrsvarianterne Essential, Advanced, Ultimate og N Line.

Der er meget standardudstyr i Kona Electric, herunder 7 airbags, to skærme på 12,3 tommer, 17” alufælge, adaptiv fartpilot, akustisk forrude, batterivarmer, 2-zonet klimaanlæg, LED-lygter, nøglefri adgang og varmedæmpende forrude/ sideruder.

Du kan tilvælge meget mere udstyr i de øvrige udstyrsvarianter, for eksempel indvendigt 220 volt strømstik (V2L), trådløs opladning af mobil, varmepumpe, 360 graders kamera, BOSE-lydanlæg, elektriske sæder og head up-display.

Udstyrsniveauet i standardudgaven af Kona Electric er i den bedre ende af elbiler i bybilklassen. Vægter du udstyr højt, bør du vælge Kona Electric.

Hyundai Kona Electric er en lille SUV til familien

Alt i alt er Hyundai Kona Electric en lille SUV til familien, som gør det rigtigt godt mange punkter: Den har et flot og moderne design, god plads og høj komfort til familien, lang rækkevidde, et velfungerende infotainmentsystem og en førende garanti.

Vi anbefaler Hyundai Kona Electric til familien, der ønsker en mindre SUV, hvor man får exceptionelt meget kvalitet til prisen.

Se aktuelle priser og billeder af Hyundai Kona Electric

Læs mere om den bedste SUV til prisen på Hyundai.dk

Hyundai Inster

Hyundai Inster er en minibil i bybilklassen med SUV-design. Dens charmerende design kombineret med masser af plads trods størrelsen og en relativt lang rækkevidde til en meget lav pris gør Inster til en meget attraktiv bybil.

En af de bedste bybiler til prisen

Mobilsiden.dk’s to erfarne motorjournalister har testet de fleste elbiler på markedet, men da Inster er en helt ny elbil, har vi endnu ikke selv testet den. Baseret på bedømmelser foretaget af uvildige testmiljøer i udlandet og vores egne gennemgang af Insters specifikationer forventer vi, at Inster vil blive en af de bedste bybiler til prisen.

Gennemgangen af Inster vil blive opdateret, efter redaktionen har haft den til test.

God rækkevidde

Hyundai Inster har en rækkevidde på op til 370 km. Bybilen har altså lang nok rækkevidde til at dække de fleste danskeres kørselsbehov – også om vinteren, hvor kulde, vind og vejr reducerer rækkevidden.

Opladningen foregår hurtigt. 10 til 80 procent DC-opladning tager 30 minutter og foregår med en ladeeffekt på op til 85 kW. Den understøtter også 11 kW AC-opladning, som tager kun 4-4,5 timer alt efter batteristørrelse.

Hyundai Inster har en rækkevidde og ladehastighed, der er markant bedre end de øvrige helt små elektriske bybiler på markedet.

Inster kommer desuden med både varmepumpe og batterivarmer, som ikke er standardudstyr i mange konkurrerende bybiler.

Bybil med meget plads

Hyundai Inster er en lille bybil med en længde på kun 3,8 meter og en bredde og højde på 1,6 meter. Akselafstanden er – for sin størrelse – meget lang med 2.580 mm.

Bybilen har kun plads til fire personer, hvoraf to af bagsæderne har ISOFIX. Til gengæld er der rigtig god plads til alle passagerer.

Bagagerummet er på 280 liter og kan udvides til 351 liter ved at skubbe bagsæderne frem – eller til hele 1.059 liter ved at lægge bagsæderne ned. Den kan køre med en nyttelast på op til 417 kg.

Sammenlignet med andre små bybiler er Inster op mod en halv meter kortere, men du får alligevel en rummelig, men lille bybil med god benplads og fremragende udnyttelse af pladsen, som er på niveau med de nærmeste konkurrenter.

Lille bybil med høj komfort

Til trods for, at Inster er en lille elbil, er kabinen overraskende rummelig. Selv på bagsæderne er der masser af benplads til de to passagerer, og muligheden for at skubbe bagsæderne frem og tilbage giver bedre komfort på længere køreture.

Hyundai Inster har også et helt fladt gulv og højt til loftet, hvilket giver følelsen af en større kabine og god komfort.

Der anvendes plastik og genbrugte materialer mange steder i kabinen, men de mest brugte berøringsflader har tekstur og tekstil, som gør interiøret mere behageligt.

Alt i alt skuffer Inster bestemt ikke på komforten. Den giver en meget mere behagelig køreoplevelse, end hvad man forventer af en så lille elbil. Dermed måler den sig med større bybiler på komfort.

To store skærme og med de rigtige knapper

Infotainmentsystemet i Hyundai Inster virker bekendt, hvis du før har prøvet softwaren i en elbil fra Hyundai. Inster har en digital instrumentering bag rattet og en touchskærm til højre for, som begge måler 10,25 tommer.

Softwaren er simpel og nem at gå til, og du kan i høj grad tilpasse layoutet og funktionaliteten til dine præferencer. Der er Android Auto og Apple CarPlay, som giver adgang til alt dit foretrukne indhold fra din mobiltelefon.

Hyundai har fundet plads til en lang række fysiske knapper til nem betjening af bilens vigtigste funktioner såsom klimaanlæg og lyd, så du ikke er tvunget til at lede efter funktionerne på touchskærmen.

Det velfungerende infotainmentsystem med integration af Android Auto og Apple CarPlay og de to store skærme er samlet set noget, som du ikke ser lignende af i mange andre bybiler i samme prisklasse.

Lille og velkørende SUV

Med en tophastighed på 140 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på ned til 10,6 sekunder er Hyundai Inster ikke en hurtig elbil, men den kører til gengæld godt.

Den fås med en elmotor med enten 97 eller 115 hk, og mere skal der ikke til for at opnå en god køreoplevelse. Inster har en forfriskende let styring og er nem at køre. Dens lille størrelse, men alligevel store vinduer, giver godt overblik.

Selv om Inster er en relativt høj og smal elbil, krænger den ikke meget i sving med høj fart på grund af dens lave tyngdepunkt.

Den er udstyret med mange af de samme avancerede førerassistentfunktioner som i større Hyundai-modeller – blandt andet adaptiv fartpilot, skiltegenkendelse, fjernlysassistent, motorvejsassistent og vognbaneassistent, og de fungerer udmærket.

Hyundai Inster overgår de nærmeste konkurrenter i bybilklassen på køreoplevelse og førerassistenter.

Sikker bybil med 7 airbags

Euro NCAP har endnu ikke sikkerhedstestet Hyundai Inster, men vi forventer, at den lille SUV opnår en høj sikkerhedsscore, når den bliver testet.

Hyundais elbiler klarer sig historisk rigtigt godt i Euro NCAPs kollisionstest, og de fleste har fået 5/5 stjerner.

Hyundai Inster har samtidig stort set samme sikkerhedsudstyr som producentens større elbiler. Du får 7 airbags, automatisk nødbremse med drejefunktion og fodgænger- og cyklistgenkendelse, træthedsregistrering og vognbaneassistent.

Sikkerheden i Hyundai Inster tegner med andre ord til at være rigtig høj.

Lang garanti uden kilometerbegrænsning

Selv om Hyundai Inster er en af Danmarks billigste elbiler, tror Hyundai så meget på kvaliteten af den, at der er en førende 5 år lang garanti med ubegrænset kilometer på den lille elbil. Dertil kommer Inster med en standard batterigaranti på 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først.

Den lange fabriksgaranti er en stor tryghed for mange bilister og gør, at Inster er alle andre små elbiler overlegne på dette punkt. Mange andre bilproducenter giver nemlig kun en garanti på 2 år/160.000 km.

Hyundai Inster: Varianter og udstyr

Den lille bybil fra Hyundai kommer i to varianter:

  • Standard Range: 39 kWh batteri med 327 km rækkevidde og 97 hk elmotor med forhjulstræk. Pris fra 179.995 kr.
  • Long Range: 46 kWh batteri med på 370 km rækkevidde og 115 hk elmotor med forhjulstræk. Pris fra 191.995 kr.

Det er muligt at vælge mellem udstyrsvarianterne Essential og Advanced.

Hyundai Inster har meget standardudstyr, for eksempel 7 airbags, to skærme på 12,25”, adaptiv fartpilot, Apple CarPlay og Android Auto, bakkamera, 1-zonet klimaanlæg, nøglefri adgang og diverse førerassistentfunktioner.

Udstyr i den større Advanced-pakke inkluderer 15” alufælge, LED-forlygter, længdejusterbart bagsæde, trådløs opladning af mobil og varme i forsæder og rat.

Sammenlignet med andre små elbiler har Hyundai Inster så meget standardudstyr, at mange formentlig ikke vil føle behov for at tilkøbe den større udstyrspakke.

Hyundai Inster er en lille SUV skabt til byen

Hyundai Inster er en lille og billig SUV med charme, der er ideel til kørsel i by og hverdagens mange korte køreture. Det kompakte design med en overraskende rummelig kabine kombineret med mange praktiske og avancerede funktioner fra større Hyundai-modeller gør den til en god, lille elektrisk bybil til familien.

Vi anbefaler Hyundai Inster til dig, der kan nøjes med en lille elbil, og som samtidig ønsker en bil med karakter og mange praktiske løsninger i hverdagen. Hyundai Inster er også til dig, der ønsker en billig, men god elbil, der giver meget exceptionelt kvalitet for pengene.

Se aktuelle priser og billeder af Hyundai Inster

Læs alt om den lille SUV på Hyundai.dk

Hyundai er den sydkoreanske høje kvalitet i billige elbiler

Direkte oversat til dansk betyder ”Hyundai” ”modernitet”, og da Hyundai Motor Company blev etableret i Sydkorea i 1967, lancerede man samtidig sloganet ”New Thinking, New Possibilities”, som lige siden etableringen også har reflekteret selskabets mission.

Da Hyundai Motor Company i 1998 sikrede sig aktiemajoriteten i den anden store sydkoreanske bilproducent Kia Motors, ændrede man samtidig selskabsnavnet til Hyundai Motor Group, som i dag blandt de absolut største bilproducenter i verden.

Hyundai har siden lanceringen i 1967 altid haft fokus på at udvikle bæredygtige biler, både hvad angår god drivmiddeløkonomi og byggekvalitet, og Hyundai har altid, sideløbende med produktionen af samtidens biler, forsket meget i fremtidige løsninger og teknologier.

Helt siden 1990 har Hyundai investeret massivt i udviklingen af elbilteknologier. Mange eksperter gennem årene har nok ment, at den relativt intense satsning på elbiler var en blindgyde, men i dag har alle årene med fokus på at udvikle unikke løsninger og teknologier for elbiler båret frugt.

”Deres elbiler holder den høje sydkoreanske kvalitet, samtidig med at bilerne matcher
hr. og fru Danmarks transportbehov og privatøkonomi. Familier bør overveje Kona Electric og IONIQ-serien, og byboere bør absolut kigge nærmere på Inster”, siger
Nicolas Fredriksen, der er ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.

Elbiler af høj kvalitet til en lav pris

Fælles for de sydkoreanske elbiler er, at de alle holder høj kvalitet og er meget konkurrencedygtige på pris. Vi skal ikke kloge os på, hvem i Sydkorea som skal have æren for at levere elbiler, hvor kombinationen høj kvalitet til en lav pris faktisk går hånd i hånd.

Vi må imidlertid anerkende Hyundai for at have gjort det meste rigtigt, hvilket også forklarer, hvorfor Sydkorea producerer nogle af verdens bedste elbiler til prisen.

Hyundai har i dag internaliseret alle kritiske led i værdikæden og kan uden større risici producere og levere elbiler af høj kvalitet til attraktive priser på det globale marked.

Den tidlige satsning på udvikling af elbilteknologi tilbage i 90’erne har medført, at dagens elbiler fra Hyundai holder høj kvalitet på alle relevante kvalitetsparametre såsom rækkevidde, opladning, byggekvalitet, komfort, design og sikkerhed, ligesom de er udstyret med en række unikke løsninger som markedets hurtigste opladning, indvendigt 220 volt strømstik og fleksible bagsæder.

Høj kvalitet til en lav pris, som samtidig matcher transport- og kørselsbehovet hos de fleste familier og byboere. Ja, så har man en god forklaring på, hvorfor elbiler fra Hyundai bør være blandt de alternativer, som man i dag absolut bør overveje, når det gælder valg af SUV, sedan eller bybil.

Lyt til din mavefornemmelse, når du prøvekører elbiler

Tag din mave og familie med på en prøvetur. Din mavefornemmelse er nemlig din bedste rådgiver og stemmen, som du absolut bør lytte mest til, inden du vælger elbil. I en social og økonomisk sammenhæng bør du selvfølgelig også – måske mest – lytte til din partner og tage banken med på råd.

Vores test, bedømmelser og vurderinger af elbiler er grundige, men de er kun informationer, som du i et vist omfang kan bruge til noget, der gør dig en smule klogere. Beslutningen om, hvilken elbil du og familien bør vælge, hviler helt og holdent på dine og familiens præferencer.

Prøvekør altid elbilerne, som du eller familien overvejer. Det er vores bedste anbefaling og den eneste anbefaling, som vi håber, at du vil følge.

Vi anbefaler:
Se alle elbiler fra Hyundai