Hyundai og Kia skifter til Android Automotive i 2026
Der er store opgraderinger på vej til softwareoplevelsen i Hyundais og Kias biler, der fra næste år vil benytte Android Automotive.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Ny Hyundai Ioniq 5 får Android Automotive
Hyundai Motors styrker sit partnerskab med Google. Fremtidige biler fra Hyundai og Kia (og Genesis) ser ud til at få en seriøs opgradering i infotainmentafdelingen.
Hyundai Motors har afsløret, at deres biler opgraderes med infotainmentsystem med Android Automotive, og senest at det vil ske fra 2026. Det ser ud til at blive Android Automotive med Google Built-In – altså med Googles tjenester og appbutik, i stil med Polestar, Volvo og Renault. Og ikke som Volkswagen, som bygger deres software på Android Automotive-platformen uden Googles tjenester, og derfor ikke kan tilbyde diverse apps direkte i bilerne.
Den første bil fra Hyundai med Android Automotive-infotainmentsystem bliver en ny Ioniq 5. Der er endnu ikke sat et nærmere lanceringstidspunkt på.
På billedet herunder kan man få det første indtryk af den nye infotainmentskærm og software fra Hyundai med Android Automotive. Det ser meget anderledes ud end det, vi ser i nye biler fra Hyundai og Kia i dag og minder meget om Teslas infotainmentsystem.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Se også: Elbiler fra Hyundai hurtig opladnign og lang garanti
Opdateres nuværende biler?
Vil de nuværende elbiler fra Hyundai of Kia kunne opdateres med det nye infotainmentsystem, når det lanceres i 2026? Det har Hyundai Motors endnu ikke meldt ud.
Vi forventer dog ikke, at det vil være muligt for Hyundai og Kia at opdateres til den nye software, da bilerne i dag i stor stil er bygget op omkring software.
Vi har tidligere set Volkswagen lancere nyt infotainmentsystem, hvor det ikke var muligt at opdatere ældre modeller.
Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark
Perspektivering
Det er på tide, at Hyundai og Kia får givet deres software en ordentlig overhaling. De har været i stand til at forbedre deres nuværnede system, men der er stadig langt fra på højde med de bedste på markedet.
Hvilke bilmærker er bedst til software? Se de elbiler med de bedste infotainmentsystemer her.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Se garantien på alle elbiler i Danmark