Disse elbiler har de bedste infotainmentsystemer

Elbiler er som tablets på fire hjul, men kun nogle få bilproducenter formår at levere en god brugeroplevelse. Se elbilerne med de bedste infotainmentsystemer her.

Disse elbiler har de bedste infotainmentsystemer

Elbiler er ikke bare køretøjer – de er i dag avancerede iPads på fire hjul. Desværre lever ikke alle elbiler op til standarden for en intuitiv, gnidningsfri og flydende brugeroplevelse, som man kender fra en iPad.

Heldigvis har flere elbilproducenter i de seneste år forstået vigtigheden af et infotainmentsystem, der fungerer godt.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Hvad er et godt infotainmentsystem i en elbil?

Hvad vil et godt infotainmentsystem overhovedet sige? Et velfungerende infotainmentsystem i en elbil skal have en stor, responsiv skærm af høj kvalitet med fremragende farvegengivelse og høj lysstyrke, så skærmens indhold forbliver tydeligt selv på solrige dage.

Det skal også være nemt at nå alle dele af skærmen fra førersædet.

Et velfungerende infotainmentsystem reagerer hurtigt på berøring, scrolling og panorering i navigationsappen.

Softwaren skal naturligvis være brugervenlig, intuitiv og let at håndtere, og en dansk brugerflade er uundværlig. Bilproducenten bør også udsende regelmæssige softwareopdateringer for at rette fejl og tilføje nye funktioner til infotainmentsystemet over tid.

Understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay er også vigtigt for mange, da det gør det nemt at spejle telefonens indhold og apps på bilens store infotainmentskærm.

Se også: Guide til billig opladning af elbil

Disse elbiler har det bedste infotainmentsystem

Vælger du en af følgende elbiler, kan du være sikker på at få et førsteklasses infotainmentsystem:

Alle infotainmentsystemer er hurtige, brugervenlige, intuitive og har responsive skærme – nogle større og mere imponerende end andre, men alle over gennemsnittet.

Særligt er vi imponerede over infotainmentsystemerne i både Renault Megane E-Tech Electric og Polestar 2. De drives af Googles infotainmentsystem til biler, Android Automotive, og præsterer fantastisk på alle områder. De understøtter både Android Auto og CarPlay. Volvo benytter det samme infotainmentsystem, men i en knap så poleret version.

Volkswagens infotainmentsystem er meget enkelt, men overraskende godt, og farverne står klart på skærmene. Her er også understøttelse af Android Auto og CarPlay.

Vi er også begejstrede for Fords hjemmelavede infotainmentsystem i Mustang Mach-E. Det er stilfuldt, intuitivt og fungerer generelt bare godt. Her kan du også bruge Android Auto og Apple CarPlay.

Infotainmentsystemerne i Tesla, NIO og Xpeng minder meget om hinanden i brugerflade og tilgang til brugeroplevelsen. De er alle meget responsive, intuitive, velfungerende og har fantastiske skærme. Dog lider dog alle tre af at mangle understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay.

Læs også: Hvor hurtigt oplader elbiler i virkeligheden?