OpenAI lancerer ny GPT-4.5-sprogmodel i ChatGPT

GPT-4.5 er den nyeste sprogmodel i ChatGPT fra OpenAI. Sprogmodellen er trænet med 10 gange så meget computerkraft, men forbedringerne i forhold til GPT-4o-modellen er subtile.

OpenAI lancerer ny GPT-4.5-sprogmodel i ChatGPT

OpenAI har lanceret GPT-4.5 – AI-selskabets hidtil mest avancerede sprogmodel. Den har ifølge OpenAI gennemgået mere træning end nogen tidligere sprogmodel og er trænet med datacentre, der har 10 gange højere regnekraft end regnekraften, der blev brugt til at træne GPT-4o.

Resultatet er mere naturlige og menneskelige svar, bedre forståelse af verden samt færre hallucinationer, hævder OpenAI.

GPT-4.5 forbedrer både skrivning og programmering og viser større emotionel intelligens om brugeren, og hvad brugeren prøver at gøre. Ifølge OpenAI-medstifter Andrej Karpathy er forbedringerne subtile, men meningsfulde – modellen præsterer cirka 20 procent bedre på tværs af forskellige typer af opgaver.

Det har ikke været billigt at træne GPT-4.5-modellen. Faktisk lyder regningen på tæt på 1 milliard dollar.

GPT-4.5 er nu tilgængelig som et smugkig for ChatGPT-brugere med Pro-abonnement og udviklere, der betaler for API-adgang. Næste uge får Plus- og Team-abonnenter adgang til GPT-4.5, oplyser OpenAI.

Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge? Se de 14 bedste chatbots

Perspektivering

ChatGPT fra OpenAI er den mest populære AI-chatbot, men der findes mange andre AI-chatbots, som du også bør give en chance. Se de absolut bedste AI-chatbots i Danmark.