Volvo vil højne sikkerheden i biler med AI

Volvo vil med AI og virtuelle verdener forbedre sikkerheden i deres biler. Der er stort potentiale i ny 3D-gengivelsesteknik, skriver Volvo.

Volvo vil højne sikkerheden i biler med AI

Volvo Cars vil bruge AI-genererede virtuelle verdener til at forbedre deres sikkerhedssoftware og førerassistentsystemer i deres biler. Ved hjælp af avancerede sensorer i bilerne indsamles data om nødbremsning, styreudslag og førerreaktioner, som analyseres for at forhindre ulykker.

En central teknologi er Gaussian splatting, en avanceret 3D-gengivelsesteknik, der skaber realistiske virtuelle miljøer baseret på billeder fra virkeligheden. Her kan Volvo simulere trafikscenarier og teste sikkerhedssoftware i situationer, der ellers ville være svære eller farlige at genskabe i den fysiske verden.

Takket være NVIDIA-chips (NVIDIA DGX) kan Volvo Cars indsamle og analysere store mængder data fra deres elektriske modeller. En AI-supercomputer platform bearbejder disse data for at optimere sikkerhedsmodeller og træne software hurtigere end nogensinde.

Volvo kombinerer disse virtuelle tests med fysiske kollisionstests og samarbejder med Zenseact samt svenske universiteter for at udvikle fremtidens sikkerhedsteknologier. Investeringen i AI og datacentre gør det muligt at forudsige og forhindre ulykker, før de sker.

Se også: Sammenlign og se priser på elbiler fra Volvo

Gaussian splatting gør det muligt at genskabe 3D-miljøer fra virkeligheden.

Se også: Alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Flere bilproducenter er begyndt at bruge AI til at forbedre deres biler. Ikke kun i forhold til sikkerhed, men også på andre områder.

I dag bruges kunstig intelligens til at forbedre sikkerhed, førerassistentsystemer, infotainmentsystem, effektivitet i elbiler, overvågning af biler sundhedstilstand og ikke mindst i selve produktionen og kvalitetskontrollen.

Flere bilproducenter anvender også stemmeassister med AI i bilerne, som for eksempel ChatGPT.

Vil du gerne se hvilke elbiler, der er de sikreste og får topkarakter i sikkerheds- og crashtest? Se overblik med de sikreste elbiler i Danmark.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers sikkerhed
Test og anmeldelser af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den