Google annoncerer en særlig Android-præsentation

Google har annonceret et særligt Android-event, hvor de sandsynligvis vil præsentere det kommende Android 16. Det sker den 13. maj.

Google annoncerer en særlig Android-præsentation

Google har annonceret, at de vil afholde et separat arrangement, hvor fremtiden for Android vises frem. Det vil sandsynligvis være det første kig, vi får på Android 16.

Se også: Google bekræfter: Android 16 lanceres i juni

The Android Show vises den 13. maj

Det første Android Show vises på Youtune den 13. maj, som er blot en uge før årets udviklerkonference Google I/O. Her vil præsidenten for Android-økosystemet, Sameer Samat, præsentere kommende Android-nyheder. Eventet bliver streamet på YouTube og Androids officielle hjemmeside.

Flytningen af Android-nyheder væk fra I/O tyder på, at udviklerkonferencen i år vil have større fokus på AI-projekter som Gemini og muligvis Project Astra. Google lover dog, at Android stadig vil spille en rolle på selve I/O i form af keynotes og udviklersessioner.

Derfor vil Google bruge det nye Android Show til at vise, hvad der sker af nyheder i Android. Vi er lige på trapperne til lanceringen af Android 16, som med stor sandsynlig er på programmet for præsentationen.

Se også: Test af Android-mobiler


Tidligere var Android det store trækplaster på I/O, men i takt med øget satsning på AI har Googles fokus ændret sig markant de seneste år.

Google har skruet gevaldigt op for deres fokus på softwareopdateringer, AI og nye funktioner til Android, som lægger et yderligere pres på Apple, der i øjeblikket kæmper med at få deres AI til at imponere brugerne.

Se også: Top 5: Bedste Android-mobil til prisen

Perspektivering

Hvilken Android-mobil er den bedste i 2025? Der er mange om budet og flere topmodeller på vej, heriblandt Googles Pixel 10-serie.

Samsung, Xiaomi, Motorola og OnePlus har løftet sløret for deres topmodeller, men hvilke er de bedste? Her er kan du de fem absolut bedste Android-mobiler lige nu.

Se også: Få et rent hjem med Xiaomi robotstøvsugere