Google lancerer Find Hub: Finder både ting og personer
Google har forbindelse med fremvisningen af Android 16 omdøbt og opgraderet sin “Find min enhed”-funktion, som skifter navn til Find Hub
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Spor enheder, tilbehør og personer med Android-mobil
Find Hub gør det muligt at spore både Android-enheder, Bluetooth-tilbehør og personer, du deler din placering med. Funktionaliteten forbliver den samme, men navneskiftet afspejler de udvidede muligheder. Nyt er det dog, at man nu også kan dele sin lokation med andre via Find Hub.
Det betyder, at man ligesom på en iPhone, i Find-appen, kan dele sin lokation med andre, så de altid kan se hvor man befinder sig. Her vil man kunne vælge at dele sin lokation altid eller i en tidsbegrænset periode, og derefter vælge hvilke kontakter, der kan se ens placering.
Google har også annonceret, at Find Hub vil integrere satellitforbindelse “senere på året”, men har ikke kommenteret de specifikke satellitfunktioner, der vil blive tilføjet appen.
Dertil vil Find Hub understøtte UWB (Ultra Wideband), som gør det lettere at finde tabte enheder.
Find Hub bliver fremover det centrale sporingsværktøj i Android-økosystemet – nu med endnu flere muligheder.
Herunder en kort gennemgang af Find Hub:
Se også: Top 5: Bedste Android-mobil til prisen
Perspektivering
Det er langt fra alle Android-telefoner og -tablets, der får Android 16 – og slet ikke med det samme. Android-telefoner udrulles langsomt til mange producenters modeller, og det er stort set altid de nyeste og dyreste modeller, der får opdateringen til en ny Android-version først.
Men det betyder ikke, at mobilen ikke får det nye Find Hub. Find Hub findes som en app i Googles appbutik, som alle nyere Android-mobiler og tablets kan downloade.
Se hvilke telefoner der får Android 16. Se også hvor mange år Android-telefoner får opdateringer.