Huawei Watch 5: Sundhed og intelligens om håndleddet
Huawei har netop lanceret Watch Fit 4 Pro, en rendyrket fitnesstracker, men de er også kommet med Watch 5. Watch 5 er dog også mere en fitnesstracker end et decideret smartwatch.
Uanset, hvilken type wearable Watch 5 er, så forener det sundhedsteknologi, avanceret brugerflade og et design, der hører til blandt de mest elegante på markedet.
Pris og tilgængelighed
Prisen på det nye Watch 5 fra Huawei Denmark, lyder på 4.099 kroner for 42 mm versionen, mens 46 mm-versionen koster fra 3.399 kroner.
Se de bedste priser på smartwatches her.
Huawei Watch 5 -sådan er det nye smartwatch
Design og skærm
Huawei Watch 5 kommer i to størrelser – 42 mm og 46 mm – og benytter enten 904L rustfrit stål eller aerospace-grade titanium, afhængigt af model.
Fronten er dækket af buet safirglas, og skærmen, en LTPO AMOLED, leverer op til 3000 nits lysstyrke. Det gør skærmen letlæselig selv i stærkt sollys.
Se også: Guide til bedste smartwatch og fitnesstracker
Brugerflade og apps
Watch 5 tilbyder en intuitiv oplevelse med nye gestus-funktioner som “Double Tap” og “Double Slide”, der giver brugeren mulighed for at styre uret uden fysisk kontakt. Man kan for eksempel afvise opkald ved at slå tommelfinger og pegefinger sammen to gange.
Med eSIM understøtter uret selvstændige opkald, beskeder og musikstreaming, og det fungerer problemfrit med både Android og iOS, i følge Huawei.
Uret kommer med en masse af Huaweis egne apps fra start, hvor mange naturligvis har fokus på træning og monitorering af kroppens tilstand. Når det gælder tredjeparts-apps, er udbuddet desværre meget begrænset.
Avanceret sundhedstracking
Et af Watch 5’s største gennembrud er det nye HUAWEI X-TAP-system. Her kombineres signaler fra både håndled og fingerspids for præcise målinger af bl.a. blodilt, HRV, hjertefrekvens og søvnkvalitet.
Alt dette kan give en komplet 60-sekunders helbreds-”Health Glance”-analyse med det totale overblik over kroppens tilstand. Det er lignende funktion, som vi ser hos OnePlus, som introducerede funktionen tidligere i år.
Se også: Sundhedseksperter anbefaler brugen af smartwatch
Fitness og sport
Huawei Watch 5 understøtter over 100 sportsgrene – fra boldspil som fodbold og basketball til udendørsaktiviteter som dykning, golf og vandring.
Uret måler tid man træner, puls, kalorier og træningseffekt og dækker også indendørs træning som løbebånd, cykling og roning.
Med Huawei Sunflower Positioning System og både online- og offline farvekort får du, siger Huawei, præcis navigation og forbedret kortlægning til udendørs sport.
Batteritid og ydelse
Man får typisk omkring tre dage batteritid på en opladning på 42 mm-varianten. Har man AOD slået til (Always on Display), får man to dages batteritid. I batterisparetilstand får man op til 7 dages brug med 42 mm-varianten, inden uret skal oplades igen.
På 46 mm-uret kan standardtilstanden give op til syv dages brug, mens man får tre dages batteritid med AOD slået til. Med batterisparetilstand når man helt op på 11 dage. Opladning sker hurtigt – fra 0 til 100 % på 60-90 minutter.
Se også: Nyheder om menneske og teknologi
Perspektivering
Er Huawei Watch 5 ikke noget for dig, så er der andre rigtig gode alternativer på markedet. Find et af de bedste smartwatch til dine behov i vores top 5-artikel til de absolut bedste smartwatches.
Se også: Top 5: Bedste smartwatch til prisen