Google når stor milepæl med Android Auto

Android Auto står højt på ønskelisten, når der kigges efter ny bil. Den store popularitet får Google til at opnå ny stor milepæl med Android Auto.

Google når stor milepæl med Android Auto

En brugerundersøgelse fra 2024 viste, at omtrent en tredjedel af nye bilkøbere har Android Auto eller Apple CarPlay på ønskelisten. Det har fået Googles platform til biler til at vokse i popularitet.

Se også: Sammenlign alle elbiler på specifikationer og pris

Der er nu 250 mio. biler på vejene med Android Auto

Android Auto er en app udviklet af Google, som gør det muligt at spejle og bruge funktioner fra din Android-telefon direkte på bilens infotainmentskærm. Det er designet til at give en nem og velkendt brugerflade med adgang til tjenester fra Google, tredjeparts apps og funktioner under kørsel.

Og der er ingen tvivl om, at Android Auto er populært. Google har meddelt, at over 250 millioner biler nu understøtter Android Auto, hvilket er en stigning på 50 millioner på et år.

Platformen blev lanceret for ti år siden, og væksten fortsætter. Derudover har over 50 bilmodeller nu Google built-in (Android Automotive med integrerede Google-tjenester).

Android Auto og Apple CarPlay er på vej i nye udgaver, hvor de integreres dybere i bilerne. Det betyder, at de får adgang til selve bilens funktioner, som klimastyring, sædevarme og meget andet. Det betyder, at man ikke behøver forlade Android Auto eller Apple CarPlay på infotainmentskærmen, for at styre bilens funktioner.

Dertil har Google netop afsløret, at deres avancerede Gemini AI, kommer til Android Auto senere i år. Med den ombord er Google i overhalingsbanen og udfordrer Apple, der har forsinket deres nye CarPlay, som skulle være lanceret i år.

Se også: Gemini kommer til Android Auto og biler med Android Automotive

Perspektivering

Android Auto og Apple CarPlay er i dag tilgængeligt i mange elbiler – både via kabel og trådløst. Men hvilke elbiler har det? Det kan du let få overblik over herunder.

Se alle elbiler med Android Auto

Se alle elbiler med Apple CarPlay