Appen DOT Billetter lukker

Ved udgangen af 2028 skal rejsende på Sjælland skifte appen DOT Billetter ud med Rejsebillet, som allerede bruges til pendlerkort og billetter i resten af landet.

Appen DOT Billetter lukker

Som rejsende på Sjælland og Lolland-Falster har der været mange apps at forholde sig til: Rejsekort, Rejsebillet og DOT Billetter. Men snart bliver det lidt nemmere, for DOT – Din Offentlige Transport lukker nemlig appen DOT Billetter med 1,3 mio. brugere ved udgangen af 2025.

I stedet skal den landslækkende billet-app Rejsebillet bruges. Her vil man kunne købe billetter før afrejse og have sit digitale pendlerkort opbevaret.

Rejsende på Sjælland opfordres også til at bruge Rejsekort-appen, som man kan bruge, hvis man ønsker at checke ind og ud på sin rejse på samme måde som med et fysisk rejsekort.

De forskellige typer billetter i DOT Billetter-appen bliver gradvist tilgængelige i Rejsebillet-appen. Ungdomskort kommer 11. juni, pendlerkort i september, erhvervskort og turistbilletter og eventbilletter i oktober, og i december lukkes DOT Billetter endeligt.

Der sker ingen ændringer i DSB-appen i forbindelse med lukningen af DOT Billetter.

Se også: Dit betalingskort bliver nyt Rejsekort i 2026

Færre apps gør det nemmere at rejse i Danmark

Selv om lukningen af en app kan være til gene og besvær, er lukningen godt nyt, idet det digitale udvalg af apps ensrettes og simplificeres på tværs af landet.

Som rejsende er det uigennemskueligt, at én app virker i én del af landet, mens en anden app virker i andre dele. Derfor bliver det nemmere at anvende de digitale tilbud, da der nu i praksis kan anvendes kun én eller to apps, alt efter hvad man er til:

  • Rejsebillet til billetter, Ungdomskort og pendlerkort
  • Rejsekort til at checke ind og ud

En tredje app er DSB-appen, som også kan bruges til både køb af billetter/Orange-billetter og til at checke ind og ud i bus, tog, metro og letbane i hele Danmark.

Den sidste manglende brik er, at det bliver nemmere at rejse uden brug af apps. Det kommer der heldigvis en løsning på i 2026. Erstatningen for de nuværende rejsekort-standere vil nemlig gøre det nemlig muligt at checke ind og ud på sin rejse blot ved at holde sit betalingskort på standeren, ligesom man kender i mange andre lande og byer.

Dermed kan man helt slippe for at bruge apps eller betjene en langsom og besværlig billetautomat, hvis man vil rejse med offentlig transport.

Se også: Nu kan du checke flere personer ind i Rejsekort-appen

Perspektivering

Med 1,3 mio. brugere er DOT Billetter en af de mere downloadede apps i Danmark. Vil du se andre apps, som danskerne foretrækker? Se de mest populære apps i Danmark.