Samsung får kvalitetsstempel for farverige QLED-tv
Samsungs nyeste QLED-tv har nu fået et kvalitetsstempel fra den tyske testorganisation TÜV Rheinland. Det betyder, at deres skærme lever op til internationale standarder for, hvad der må kaldes et “ægte Quantum Dot-display”.
Men hvad betyder det for dig som forbruger? Kort sagt: bedre billedkvalitet. Quantum Dots er bittesmå partikler, der sikrer klare og præcise farver på skærmen – uden at farverne flyder sammen. Det giver et skarpere, mere livagtigt billede, især når du ser film, sport eller spiller spil.
Samsung QLED-TV har høj farvenøjagtighed
TÜV har testet Samsungs tv og bekræftet, at farverne – rød, grøn og blå – vises helt tydeligt adskilt, hvilket er tegn på høj farvenøjagtighed. Det er ikke altid tilfældet på tv, der bruger andre teknologier.
Samsungs QLED-tv er også blevet rost for at være fri for cadmium, en skadelig tungmetal, som nogle skærme tidligere har indeholdt.
Alt i alt betyder den nye certificering, at du kan være ekstra tryg ved, at Samsungs QLED-tv leverer høj kvalitet – både for øjnene og for miljøet. Serien omfatter blandt andet modellerne Neo QLED 8K og 4K samt QLED 4K.
Fri for det skadelige tungmetal cadmium
Samsung har samtidig fået officiel certificering for, at deres Quantum Dot-skærmteknologi er fri for det skadelige tungmetal cadmium. Den globale testorganisation SGS har bekræftet, at Samsungs QD-film overholder EU’s RoHS-direktiv, som begrænser brugen af farlige stoffer i elektronik.
Certificeringen er en garanti for, at Samsung QLED-tv ikke blot leverer fremragende billedkvalitet, men også er sikre og mere miljøvenlige. Samsung har arbejdet med cadmiumfri teknologi siden 2014 og har opnået omkring 150 patenter på området. Med dette initiativ fortsætter virksomheden sin satsning på bæredygtige løsninger og bekræfter sin førerposition inden for avanceret og ansvarlig TV-teknologi.