LiDAR og radar er bedre end kameraer i selvkørende biler

Ved Google I/O 2025 viste Alphabet-virksomheden Waymo, hvilke klare fordele der ved, når selvkørende biler bruger LiDAR og radar frem for kun kameraer som hos Tesla.

Ny elbilteknologi

Alphabet-virksomheden Waymo, der udvikler selvkørende biler, har i en række nye videoklip demonstreret, hvordan LiDAR og radar overgår kameraer i robotaxier, som kører helt af sig selv på vejene i enkelte amerikanske delstater.

Under en præsentation viste Waymo, hvordan deres sensorer kan opdage fodgængere i situationer, hvor konventionelle kameraer svigter – for eksempel i sandstorme i Phoenix, eller når udsynet blokeres af en bus.

I begge tilfælde kunne LiDAR og radar registrere personer, før de overhovedet var synlige på kameraet.

Waymo mener, at denne “supermenneskelige” evne til tidligt at opdage farer i trafikken gør kørslen sikrere. Modsat Tesla og Xpeng, som satser udelukkende på kameraer, insisterer Waymo på, at en kombination af sensorer giver en nødvendig redundans og høj sikkerhed.

Se også: Nyheder om elbilteknologi

Waymo reducerer ulykker markant

Det er indiskutabelt, at LiDAR’s evne til at “se” i dårlige vejrforhold eller bag objekter giver selvkørende biler med teknologien en afgørende fordel over biler, der udelukkende bruger klassiske kameraer.

Spørgsmålet er, hvor langt bilmærkerne kan nå ved blot at bruge 2D-kameraer. Kigger vi på Tesla, kan man nå overraskende langt. Teslas selvkørende teknologi, Fuldt selvkørende egenskaber (FSD), virker langt hen ad vejen ganske imponerende i de steder i verden, hvor teknologien er godkendt til at være mere eller mindre helt selvkørende.

Foto: YouTube
Læs ogsåTesla kørte gennem væg i test af bilens førerassistentsystem