Apple ændrer på App Store for at imødekomme EU-krav
I april fik Apple en bøde på 500 millioner euro af EU for at bryde lovgivningen om digitale markeder (DMA). Bøden skyldtes især, at Apple forhindrede app-udviklere i at informere brugerne om alternative betalingsmuligheder uden for App Store.
Apple har endnu ikke meldt om ændringer for at undgå flere bøder, men ifølge en ny rapport er Apple nu i sidste øjebliks forhandlinger med Europa-Kommissionen. Fristen for at overholde DMA-reglerne er den 26. juni.
Apple overvejer ifølge rapporten at lempe sine såkaldte anti-steering-regler, som begrænser udvikleres muligheder for at henvise brugere til andre betalingsløsninger. Samtidig bliver der talt om mulige ændringer i Apples omdiskuterede Core Technology Fee – et gebyr på 50 cent pr. app-installation pr. år i EU.
Se også: Brugte iPhones med garanti, reklamations- & returret
Skal skabe fair konkurrence – til fordel for forbrugeren
Hvis Apple ikke lever op til DMA-kravene, kan EU pålægge nye sanktioner. Men Kommissionen har antydet, at der muligvis ikke kommer nye bøder lige med det samme, fordi dialogen med Apple stadig er i gang.
Digital Markets Act (DMA) er en EU-lov, der skal begrænse magten hos de største tech-virksomheder og skabe mere fair konkurrence på digitale markeder. For forbrugerne betyder det bedre valgfrihed, mere gennemsigtighed og mulighed for at bruge billigere eller alternative tjenester – uden at blive låst fast i én platform.
Se også: Find din næste Xiaomi-smartphone her
Perspektivering
Skal du vælge en Android- eller iPhone? Det valg er helt op til dig. Herunder kan du se de absolut bedste Android-mobiler og iPhones.