Zeekr klar med danske priser på leasing

Zeekr har nu endelig lanceret de danske priser på leasing af elbilerne Zeekr 7X og Zeekr 001. Priserne starter ved 3.495 kr./md.

Zeekr klar med danske priser på leasing

Blot en måned efter annonceringen af de danske købspriser er Zeekr nu klar med priser på privatleasing.

Herunder kan du se hvad leasing af Zeekr 7X og Zeekr 001 koster og få et indtryk af, om det er nogle skarpe priser.

Se også: Alle elbiler fra Zeekr i Danmark

Zeekr frister med skarpe priser på leasing

Zeekr har nu endelig løftet sløret for priser på privatleasing – i første omgang er det på SUV’en Zeekr 7X og den mere sporty SUV Zeekr 001.

Priserne starter ved 3.495 kr. per måned for SUV’en 7X, der blandt andet byder på stor rummelighed, høj komfort, ultrahurtig opladning og høj byggekvalitet.

Man kan vælge mellem en lavere udbetaling på 24.995 kr. eller 49.995 kr., hvor sidstnævnte er en del billigere i de samlede omkostninger.

Herunder tager vi udgangspunkt i basismodellerne med den høje udbetaling.

Se også: Zeekr klar med danske priser på leasing

Privatleasing af Zeekr 7X

Er i på jagt efter en elbil på størrelse med Tesla Model Y, Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq, men drømmer om at opgradere på komforten, byggekvaliteten og lynopladning? Så er det absolut værd at tage et kig på leasing af SUV’en Zeekr 7X.

Med den høje udbetaling på 49.995 kr. og en månedlig ydelse på 3.495 kr. vil en Zeekr 7X Core RWD samlet koste 218.755 kr. efter 48 måneder.

En Zeekr 7X koster fra 399.990 kr. og det ender dermed med en samlet leasingudgift over 36 måneder svarende til 43,96 % af bilens nypris.

En god tommelfingerregel er, at de samlede leasingudgifter over 36 måneder helst bør udgøre under 40-45 procent af bilens nypris. Der er derfor tale om et ganske fornuftigt leasingtilbud på 7X.

Model Udbetaling (kr.) Mdl. ydelse (kr.) Samlet pris i 48 mdr. (kr.)
Zeekr 7X Core RWD 24.995 4.195 227.355
Zeekr 7X Long Range RWD 24.995 4.695 251.355
Zeekr 7X Privilege RWD 24.995 5.495 289.755
Zeekr 7X Core RWD 49.995 3.495 218.755
Zeekr 7X Long Range RWD 49.995 3.995 242.755
Zeekr 7X Privilege RWD 49.995 4.695 276.355

Man kan dertil vælge andre varianter og udstyrspakker til Zeekr 7X.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Zeekr 7X

Privatleasing af Zeekr 001

Der er også priser på privatleasing af Zeekr 001, som er bilmærkets flagskib. Zeekr 001 er en sporty SUV med designelementer fra en stationcar.

En Zeekr 001 kan leases fra 3.995 kr. med en udbetaling på 49.995 kr., for de laveste samlede omkostninger, men man kan også vælge en udbetaling på 24.995 kr.

En lavere udbetaling kan give mening, hvis man for eksempel ikke ønsker at have bilen i hele leasingperioden på 48 måneder.

De samlede omkostninger for basismodellen Zeekr 001 Long Range RWD lander på 242.755 kr. Med en købspris fra 454.900 kr. svarer det til 42,61 % af nyprisen, og er dermed også en fin pris.

Model Udbetaling (kr.) Mdl. ydelse (kr.) Samlet pris i 48 mdr. (kr.)
Zeekr 001 Long Range RWD 24.995 4.995 251.355
Zeekr 001 Performance AWD 24.995 5.695 299.355
Zeekr 001 Privilege AWD 24.995 6.495 337.755
Zeekr 001 Long Range RWD 49.995 3.995 242.755
Zeekr 001 Performance AWD 49.995 4.695 276.355
Zeekr 001 Privilege AWD 49.995 5.895 333.955

Man kan også vælge andre varianter og udstyrspakker til Zeekr 001.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Zeekr 001

Perspektivering

Både Zeekr 7X og Zeekr 001 er nogle meget lovende elbiler, som vi endnu ikke selv har fået lov at teste.

Zeekr positionerer sig som et premium elbilmærke med fokus på kvalitet, komfort, teknologi og køreegenskaber. Priserne ligger over de mest populære elbiler på markedet, men stadig til attraktive priser.

Mærket henvender sig til købere, der overvejer både Tesla, Volkswagen samt de dyrere tyske mærker som BMW og Mercedes.

Se de absolut bedste SUV’er her.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027