Danmarks billigste lynladning i en måned hos Uno-X

Ladeudbyderen Uno-X markerer sin deltagelse i årets Tour de France og Tour de Femmes ved at sænke prisen på lynladning i hele Danmark til 2 kr./kWh.

Danmarks billigste lynladning i en måned hos Uno-X

I forbindelse med dette års Tour de France og Tour de Femmes, hvor Uno-X er holdsponsor, gentager ladeudbyderen sidste års succes med lave priser på lynladning under sommerens etaper i perioden 5. juli til og med 3. august 2025.

Med en pris på kun 2 kr./kWh får du Danmarks suverænt billigste pris på lynladning af elbilen. Uno-X koster normalt 3,25 kr./kWh og er dermed en af de billigste udbydere, men med kampagneprisen i resten af juli måned er prisen nede i et leje, hvor det er billigere end mange ladeudbyderes normalpriser på normalladning med en ladeeffekt på 11 eller 22 kW.

Uno-X’ lynladere understøtter en ladeeffekt på 300 kW, hvis man er alene om ladestanderen, og 150 kW til hver af de to ladeudtag, hvis to elbiler lader samtidig.

En typisk elbil med et 77 kWh batteri kan dermed lades op fra 10 til 80 % for kun 108 kr. mod 175 kr. til normalpris – altså en besparelse på 67 kr. Og hvis du lader otte gange under kampagnen, er det lige pludselig mere end 500 kr. sparet.

Bemærk, at rabatten kun gælder, hvis du lader med et Uno-X Privatkort, et Uno-X Firmakort eller via appen Uno-X Opladning. Du betaler altså normalpris, hvis du bruger et betalingskort på ladestanderen.

Uno-X har lynladere 26 forskellige steder i Danmark med alt mellem 2 og 16 300 kW ladeudtag.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Perspektivering

Uno-X er i forvejen en af de billigste ladeudbydere, og med kampagnen i hele juli måned er det den klart laveste pris på lynladning i hele landet – i hvert fald blandt de lynladere med faste priser. Lynladere med dynamiske priser kan i visse timer af døgnet være billigere, men omvendt også dyrere i spidsbelastning.

Vil du se, hvad det koster at oplade elbilen hos de forskellige ladeudbydere? Se priser på lynladning af elbilen.

Har du mulighed for at oplade bilen i hjemmet? Ja, så er der sjældent behov for lynladning, og så kan man langt hen ad vejen klare sig med opladning derhjemme. Læs meget mere om valg af ladeløsning, ladeudbyder og ladeboks i vores guide til opladning af elbil i hjemmet.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Bedste ladeboks uden abonnement: Test og priser
Sammenlign alle elektriske SUV’er
Se priser på de billigste elbiler