Nyt elbilbatteri oplades på 18 sekunder

Dette batteri med ekstrem lynopladning kan bane vejen for elbiler, der lades op på under ét minut – og det er allerede klar til masseproduktion.

Nyt elbilbatteri oplades på 18 sekunder

Det nye elbilbatteri, som indtil videre er forbeholdt hyperbiler, tager blot 18 sekunder for en fuld opladning.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Verdens hurtigste opladning af elbil

Britiske RML Group har udviklet et banebrydende batteri, der er ment til elektriske hyperbiler, men som kan også kan have stort potentiale i almindelige elbiler.

Batteriet, med navnet VarEVolt, har en ekstrem hurtig opladningshastighed på blot 18 sekunder, hvilket gør det til batteriet med verdens hurtigste opladning til køretøjer. Den store forskel fra de fleste nye elbilbatterier er nemlig, at dette nu er klar til masseproduktion.

VarEVolt-batteriet leverer 6 kW pr. kg og kan afgive hele sin energi på få sekunder. Det betyder, at batteriet har en meget stor ydeevne, hvilket er en nødvendighed i hyperbiler, der kræver voldsom acceleration.

I hyperbilen Czinger C21 finder man det nye VarEVolt-batteri, hvor det kan udløse 4,5 kWh energi på 40 sekunder.

Czinger C21

VarEVolt er desuden modulært og skalerbart, hvilket gør det anvendeligt i både nye og ældre modeller af hyperbiler – og har dermed potentiale for almindelige elbiler.

Selvom VarEVolt-batteriet er målrettet hyperbiler, rummer teknologien et stort potentiale for fremtidens almindelige elbiler. Med tiden kan den ekstremt høje effekt- og opladningsevne bane vej for elbiler, der kan oplades på under ét minut.

Lynopladning af en elbil tager i dag typisk 25-30 minutter fra 10-80 %, hvor en ny elbil som Zeekr 7X imponerer ved at gøre det på 13 minutter.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Perspektivering

Elbilteknologien udvikler sig hastigt – især på batterifronten. Selvom de helt nye batterityper stadig ligger et stykke ude i fremtiden, sker der løbende forbedringer.

Derfor kan det lige nu være mere fornuftigt at lease frem for at købe. Leasing beskytter dig mod bekymringer om teknologisk forældelse, batteriets forringelse, gensalgsværdi, garanti og uforudsete serviceomkostninger. Samtidig får du mulighed for at afprøve elbilen i hverdagen – uden den store økonomiske risiko.

Ændrer privatøkonomien sig, kan du ofte ophæve leasingaftalen efter 12 måneder, og du står også friere til at skifte til en ny og bedre elbil, hvis teknologien rykker sig eller priserne falder.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler