Litium-ion-batterierne, der er den klart dyreste del i en elbil, er blevet markant billigere, viser nye tal. Det er til gavn for forbrugerne, der hele tiden får billigere og bedre elbiler.
Europæiske bilproducenter er dog fortsat meget afhængige af Kina, når det gælder elbilbatterier.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerKæmpe prisfald siden 2022
Ifølge P3 Group koster LFP-batterier nu cirka 54 euro per kWh og NMC-battericeller 58 euro per kWh. Til sammenligning var prisen over 120 euro i 2022. Priserne ventes at falde yderligere 10-15 procent frem mod 2030.
Der er dog et problem for de europæiske batteriproducenter. Det ovenstående prisfald gælder for battericeller importeret fra Kina, og de er 20 procent billigere end europæiske batterier – også når eksportomkostninger medregnes.
Kina sidder massivt på udvinding af metaller til og produktionen af elbilbatterier, og det skaber en massiv afhængighed af Kina i Europa. EU arbejder derfor på at diversificere forsyningskæderne, blandt andet gennem øget samarbejde med Canada.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovBilligere batterier giver billigere elbiler
Faldende batteripriser er godt nyt for dig som dansker, idet det giver udsigt til billigere elbiler i den kommende tid.
Da batteriet er den klart dyreste komponent i en elbil, har det en direkte betydning for elbilens pris. Det bliver ganske enkelt billigere for bilproducenterne at producere elbiler, og dermed fortsætter de med at falde i pris i takt med, at batterierne bliver billigere at producere.
Læs ogsåDe billigste elbiler på markedetPerspektivering
De faldende priser på elbilbatterier er et stort usikkerhedsmoment, hvis man overvejer at købe elbil. Det i forvejen store værditab bliver endnu større, når den suverænt dyreste komponent i en enbil bliver markant billigere.
Derfor bør du kraftigt overveje at privatlease din elbil for at undgå ubehagelige og pludselige værditab i takt med, at elbilbatterierne fortsætter med at falde voldsomt i pris. Læs mere om fordelene ved privatleasing.
Vil du læse flere nyheder om elbilteknologi såsom batterier, opladning, motorer, infotainmentsystemer og selvkørende teknologi? Læs de seneste nyheder om elbilteknologi.
Vi anbefaler:
Priser på Danmarks billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

