Litium-svovlbatterier kommer til Europa

Med opkøbet af Northvolts aktiver springer Lyten ind som Europas nye batterihåb med Litium-svovlbatterier, der er billigere og mere miljøvenlige.

Litium-svovlbatterier kommer til Europa

Håbet om europæiske batterier til elbiler blev sank i grus, da svenske Northvolt gik konkurs tilbage i marts. Men nu er der håb igen, da et amerikansk batteri-startup satser på produktion i Europa.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og opladning

Europas nye batterihåb?

Europa, og resten af verden, har fortsat svært ved at udfordre Kinas dominans på markedet for elbilbatterier. Den amerikanske batteriproducent ser dog muligheder i Europa, hvor Northvolts fabrikker står tomme.

Derfor har Lyten overtaget konkursramte Northvolts aktiver i et forsøg på at skabe en ny europæisk batterigigant. Northvolt gik tidligere i år ned med en gæld på otte milliarder dollar, efter at have mistet både ordrer og investorernes tillid.

Lyten satser på litium-svovlbatterier, en lovende teknologi, der kan gøre elbilbatterier både lettere og billigere. Men teknologien er stadig på forsøgsstadiet, og bilproducenter som BMW, Volvo og Stellantis afventer at se, om Lyten kan levere stabil produktion i stor skala.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Kina sidder solidt på batterimarkedet

Et litium–svovl-batteri er en lovende fremtidsteknologi med meget høj energitæthed og lavere miljøpåvirkning end litium-ion, men teknologien kæmper stadig med levetid og stabilitet, før den kan blive udbredt i elbiler og andre massemarkeder.

Det er en spændende teknologi, som kan blive et bedre alternativ til LFP-batterier, som de kinesiske producenter satser stort på. Det bliver dog svært at overgå Kina, som i øjeblikket har en markedsandel på omkring 85 %.

Det er godt nyt med vækst på europas batterimarked til elbiler, men der er lang vej for en producent som Lyten – og derfor også lang vej for Europa, er vores vurdering.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Der findes efterhånden mange typer batterier til elbiler – spørgsmålet er hvilken der er bedst? Bliv klogere på de forskellige batterityper og læs om fordele og ulemper.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?