Hurtige opgraderinger af elbiler skaber usikkerhed ved køb

Den hurtige udvikling på elbilmarkedet gør, at en nyindkøbt elbil hurtigt kan føles forældet – og det skaber usikkerhed blandt køberne.

Hurtige opgraderinger af elbiler skaber usikkerhed ved køb

Under et år efter lanceringen lancerer Volvo nu en 2026-udgave af flagskibet EX90, der har fået store forbedringer.

De hurtige tekniske opgraderinger på elbiler skaber købsusikkerhed hos forbrugerne og leasing bliver en attraktiv mulighed – se eksempelvis hvordan Volvo EX90 på få måneder er blevet opgraderet.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX90

Nye elbilmodeller får store opgraderinger

Blot få måneder efter, at leveringerne af SUV’en Volvo EX90 blev skudt i gang herhjemme er Volvo klar med en ny og forbedret EX90.

Volvo EX90 er en elbil af typen SUV i den store mellemklasse med siddepladser til syv personer til en pris fra ca. 735.000 kr.

Den nye EX90 byder på flere store opgraderinger, hvor den største er skiftet fra 400 til 800 volt arkitektur. 800 volt-systemet har flere fordele, heriblandt lavere vægt, højere effektivitet og den største som er hurtigere opladning.

Det betyder, at den nye EX90 kan lynlade til 250 km rækkevidde på 10 minutter. Volvo oplyser ikke, hvor lang tid en opladning fra 10-80 % tager, men vores forventning er under omkring 20 minutter, hvor den gamle model tager en halv time.

Derudover får den nye EX90 dobbelt NVIDIA DRIVE AGX Orin-bilcomputer, som har til formål at øge sikkerheden og ydeevnen. Ikke nok med det, har den nye model også fået nyt udstyr, heriblandt et elektrokromatisk panoramaglastag.

Som et plaster på såret får de nuværende ejere af EX90, som ikke har haft deres biler i mange måneder, en gratis opgradering af bilcomputeren. Det er bestemt positivt af Volvo, men de nuværende ejere går glip af både hurtigere opladning og det nye panoramaglastag.

Og netop heri ligger udfordringen: Elbiler opgraderes i så højt tempo, at modellerne ændrer sig markant fra år til år.

Se også: Sammenlign og se priser på elbiler fra Volvo

Vælg en elbil, der dækker dine behov her og nu

Den hurtige udvikling betyder, at elbiler bliver bedre for hvert år, med længere rækkevidde, hurtigere opladning, bedre software, sikkerhed og stadig mere avancerede funktioner.

Man kan sammenligne det med udviklingen af smartphones, som for blot få år havde meget mere fart på. Opgraderingerne fra år til år var store, men er i dag minimale. Den samme udvikling er vi lige nu vidner til på elbilmarkedet.

For kommende købere er det en gevinst – men for dem, der allerede har investeret, kan det føles som en ulempe. Når en ny model kort efter introduceres med markante forbedringer, står ejerne tilbage med en bil, der hurtigt virker forældet.

Det kan give både værditab på brugtmarkedet og en følelse af at gå glip af de nyeste teknologier, selv om man netop har købt en af markedets mest moderne biler.

Som forbruger kan det derfor betale sig at tænke langsigtet og ikke lade sig friste af hver eneste nye opgradering. Vælg en elbil, der dækker dine behov her og nu i stedet for at jagte den næste model. På den måde får du mest glæde af din investering, uden at blive fanget i vent-og-se-fælden.

Man kan med fordel vælge af lease elbil, da man herved slipper for ovenstående bekymringer samt service, garanti, batteriforringelse og hurtige vil kunne skifte til en opgraderet model.

Se også: Derfor skal du lease en elbil

Perspektivering

Hvad er 800 volt teknologi egentlig, hvilke forbedringer har det og hvad er den tekniske forskel i forhold til 400 volt? Her kan du læse alt om 800 volt arkitektur.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se udvalget af elbiler i den store mellemklasse
Test og anmeldelser af SUV’er