Xiaomi udfordrer Apple og Samsung på software
Efter Googles udgivelse af Android 16 i juni er Xiaomi nu klar til at rulle Android 16 med HyperOS 3 ud til 70 enheder.
Dermed markerer Xiaomi sig over for Samsung, Google og Apple på softwareområdet, men det er alligevel ikke godt nok – se hvilke Xiaomi-telefoner der får Android 16.
Se også: De bedste Xiaomi tablets til studier og arbejde
Hvilke Xiaomi-telefoner og -tablets får Android 16?
Xiaomi har offentliggjort en liste over alle telefoner, tablets, smartwatches og fitnessure, som i de kommende måneder får opdateret softwaren til Android 16 med Xiaomis egne HyperOS 3-tilpasninger.
Listen består af intet mindre end 70 enheder, og dermed opdaterer Xiaomi formentlig flere Android-enheder end nogen anden producent. Det er et udtryk for den enormt brede portefølje af produkter, som Xiaomi har.
Xiaomi 15T og 15T Pro er den første telefon, som får opdateringen. Det vil ske enten i slutningen af oktober eller i starten af november.
Se hvornår Xiaomis enheder får Android 16 med HyperOS 3:
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Kineserne udfordrer Samsung og Apple på software
De kinesiske mobilproducenter – særligt Xiaomi, men også OnePlus og Oppo – udfordrer Samsung og Apple – ikke kun på kvaliteten af deres produkter og specifikationerne, men også på softwaren.
Netop softwaren har i mange år været de kinesiske producenters akilleshæl. Brugerfladen har haft et tydeligt kinesisk præg, oversættelserne har været mangelfulde, og der er kun blevet udsendt et minimum af opdateringer.
Men især Xiaomi har fået øjnene op for, at god software er lige så vigtigt som god hardware. Derfor er det nødvendigt med mange års softwareopdateringer og ikke mindst softwareunderstøttelse til alle nyere produkter. Det demonstrerer Xiaomi med Android 16-udrulningen, at mobilmærket nu har forstået.
Xiaomi er dog endnu ikke på niveau med Samsung, Google og Apple, når det kommer til at holde ældre enheder opdaterede. Samsung og Google udsender Android-opdateringer i op til syv år, mens det længe har været og stadig er temmelig uklart, hvor mange års Android-opdateringer Xiaomi udsender til sine enheder.
Hidtidig praksis og de nyeste meldinger om Xiaomi 17-serien tyder på fire Android-opgraderinger, hvilket er i den lave ende. Her bør Xiaomi oppe sig – særligt med tanke på, at EU stiller krav om mindst fem års OS-opgraderinger til nye telefoner fra sidste salgsdato. Det vil i praksis betyde seks års opdateringer.
Se også: Ny Xiaomi 17-serie udfordrer iPhone 17 med enorme batterier
Perspektivering
I tvivl om, hvor længe din telefon får opdateringer? Se hvor mange Android-opdateringer din telefon får.