Ny batteriskandale? Batteriet i Samsung Galaxy Ring svulmer op
Interessen for wearables såsom smart-ringe vokser, men midt i hypen om de små, diskrete gadgets melder flere ejere af Galaxy Ring om opsvulmede batterier.
Ligesom skandalen med Galaxy Note 7 tilbage i 2016 kan et opsvulmet batteri i en ring være decideret farligt og svække forbrugernes tillid til Samsung – læs mere om det alvorlige problem.
Se også: Top 5: De absolut bedste smart-ringe
Flere opsvulmede batterier i Galaxy Ring
Flere ejere af smart-ringen Samsung Galaxy Ring melder om alvorlige batteriproblemer. Efter få måneders brug holder batteriet ofte kun få timer i stedet for syv dage, og i visse tilfælde svulmer batteriet op.
Tech-anmelderen Daniel fra Zone of Tech oplevede, at hans Galaxy Ring svulmede op lige inden en flyrejse og måtte på hospitalet for at få ringen fjernet uden at beskadige batteriet.
Update:
– I was denied boarding due to this (been travelling for ~47h straight so this is really nice 🙃). Need to pay for a hotel for the night now and get back home tomorrow👌
– was sent to the hospital, as an emergency
– ring got removed
You can see the battery all… https://t.co/SRPfYI92Zg pic.twitter.com/ob8uUp5BeW
— Daniel (@ZONEofTECH) September 29, 2025
Den titaniumindkapslede ring kunne ellers have været farlig, da opsvulmede batterier kan brænde eller eksplodere.
Også på Reddit har flere Samsung Galaxy Ring-ejere oplevet, at batteriet i deres ring er svulmet op.
Samsung har endnu ikke kommenteret på meldingerne om opsvulmede batterier i Galaxy Ring.
Se også: Top 5: Bedste smart-ring til prisen
Farlig fejl kan svække tilliden til Samsung
Det er ganske alvorligt, at batteriet i en fingerring svulmer op, for når det sker, kan ringen være direkte umulig at få af uden professionel hjælp – og det er nok det sidste, man ønsker i en situation, hvor batteriet potentielt kan selvantænde.
Det lyder som opskriften på en ny fobi, der kan opstå hos mange ejere af Galaxy Ring. Og de har da også noget at have det i, for opsvulmede batterier er ikke helt ukendt for Samsung-ejere. Lanceringen af smartphonen Galaxy Note 7 i 2016 var katastrofal for Samsung, fordi batterierne i stort antal overophedede og direkte eksploderede. Noget der fik Samsung til først at tilbagekalde telefonen for senere hen helt at trække produktet ud af markedet.
De nye episoder med opsvulmede batterier i Galaxy Ring er en påmindelse om, at elektronik og gadgets – særligt wearables – er skrøbelig teknologi med meget kompakte design, der kan fejle og i værste fald udgøre en sikkerhedsrisiko for brugeren.
Hvis Galaxy Ring udvikler sig til endnu en batteriskandale for Samsung, vil det svække forbrugernes tillid til den sydkoreanske elektronikgigant, og som kan give Samsung store problemer, hvis der opstår personskade på grund af opsvulmede ringe, som forbrugerne ikke kan få af fingeren.
Perspektivering
Overvejer du at købe en smart-ring? Der er mange andre smart-ringe end Samsung Galaxy Ring. Se de absolut bedste smarte ringe.