Fordele og ulemper ved sommerdæk, helårsdæk og vinterdæk

Der er stor forskel på forskellige dæktyper. Se fordele og ulemper ved sommerdæk, helårsdæk og vinterdæk, og om du skal vælge vælge sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk.

Fordele og ulemper ved sommerdæk, helårsdæk og vinterdæk

Hver gang sommer bliver til vinter og vinter bliver til sommer, bliver mange danske bilister mødt med tvivlen om, hvilken type dæk på bilen der er bedst.

Er det bedst at køre på sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk? Se alle fordele og ulemper ved sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk.

Nye dækregler

Vær opmærksom på de nye dækregler, der trådte i kraft 1. juli 2025. De kan betyde, at du risikerer at køre med ulovlige dæk. Læs mere om de nye regler for vinterdæk i Danmark.

Se også: Nye regler for vinterdæk i Danmark

Fordele og ulemper ved sommerdæk

Sommerdæk er det bedste dæk i sommerhalvåret – du skal dog være villig til to årlige dækskift/hjulskift. Undgå at bruge sommerdæk om vinteren – både af hensyn til sikkerheden, men også fordi du risikerer at få en bøde på 1.000 kr. per ulovlige dæk.

Fordele ved sommerdæk

  • Sommerdæk har kortest bremselængde og bedst greb på tør og våd vej i varmt vejr – typisk ved 7 grader eller højere.
  • Sommerdæk har lav rullemodstand, som giver et lavere brændstofforbrug/strømforbrug og ofte længere holdbarhed.
  • Sommerdæk giver bedre styring af bilen om sommeren.

Ulemper ved sommerdæk

  • Det bløde gummi i sommerdæk hærder i kulde (ved under 7 grader), hvilket giver markant ringere vejgreb og længere bremselængde.
  • Sommerdæk er ulovlige at køre med på sne/is efter de nye dækregler om “åbenbart uegnede dæk”.
  • Brug af sommerdæk kræver to årlige dækskift/hjulskift og evt. dækopbevaring

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Fordele og ulemper ved vinterdæk

Vinterdæk er det sikre valg, hvis du vil kunne køre uanset vintervejr eller skal til områder med særlige krav til vinterdæk. Du skal dog være villig til to årlige dækskift/hjulskift.

Fordele ved vinterdæk

  • Vinterdæk er klart bedst i kulde, sne og is. Den bløde gummiblanding og dækkenes lameller giver godt greb og præcis styring i vinterføre.
  • Der er krav eller en forventning om egnede vinterdæk i flere lande. 3PMSF-mærket med et snefnug og bjerg, som mange vinterdæk har, er bredt accepteret.

Ulemper ved vinterdæk

  • Vinterdæk har længere bremselængde og en slappere styring på tør og varm vej, hvilket giver et lidt højere brændstofforbrug/strømforbrug og lidt mere støj.
  • Brug af vinterdæk kræver to årlige dækskift/hjulskift og evt. dækopbevaring

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Fordele og ulemper ved helårsdæk

Helårsdæk er praktisk og ofte gode nok til det milde danske vinterklima, men ikke til hyppig kørsel i dyb sne eller på bjergruter. Det er vigtigt at vælge et helårsdæk med 3PMSF-mærkning, for at det er et godt alternativ til et vinterdæk.

Fordele ved helårsdæk

  • Helårsdæk er en løsning, der fungerer året rundt. Du slipper for to årlige dækskift/hjulskift og opbevaring og kan nøjes med ét sæt fælge.
  • Helårsdæk er gode nok for mange danske bilister, der kun sjældent kører på ryddede/saltede veje.
  • Mange helårsdæk har 3PMSF-mærket og kan bruges som vinterdæk i Danmark. De bedste helårsdæk er kun marginalt dårligere end vinterdæk.

Ulemper ved helårsdæk

  • Generelt giver helårsdæk længere bremselængde end sommerdæk i varme og er dårligere end vinterdæk i sne/is.
  • Nogle helårsdæk kan være utilstrækkelige/ulovlige i visse lande eller i hårdt vinterføre.
  • Kvaliteten af helårsdæk varierer meget. De dårligste er direkte uegnede.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Skal jeg vælge sommerdæk, helårsdæk eller sommerdæk?

Er du i tvivl, om du skal vælge sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk?

Vælg sommerdæk, hvis du ikke kører i sne/is og ønsker de bedste køreegenskaber i den store del af året, hvor sommerdækkene er bedst egnede. Vælg også sommerdæk, hvis du ikke har noget imod to årlige dækskift/hjulskift til vinterdæk i vinterhalvåret.

Vælg vinterdæk, hvis du vil kunne køre hver dag hele vinteren og ofte kører, før vejene er ryddet, eller hvis du skal til lande/områder med krav om 3PMSF-mærkede vinterdæk. Vælg også vinterdæk, hvis du ikke har noget imod to årlige dækskift/hjulskift til sommerdæk i sommerhalvåret.

Vælg helårsdæk, hvis du vil have én løsning, der virker året rundt, og kan affinde dig med, at det kan være nødvendigt at lade bilen stå ved ekstremt vintervejr, medmindre man vælger testvindende 3PMSF-mærkede-helårsdæk.

Hvis prisen har noget at sige, kan du læse mere om, hvorvidt helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk er billigst.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Perspektivering

Er du på udkig efter nye dæk til din bil? Find de bedste bildæk i vores top 5-guides til de absolut bedste helårsdæk, absolut bedste sommerdæk og absolut bedste vinterdæk.

Overvej også en løsning som Rubberduck, hvor du slipper for besværet med at skulle købe dæk selv og i stedet lejer vinterdæk til attraktive priser.

Vi anbefaler:
Sammenlign alle elbiler
Privatleasing af Hyundai er fleksibelt og billig 
Enkel og billig opladning af elbil med ladeboks