Batterigennembrud rammer europæiske elbiler i 2026
Til næste år lander Svolts nye semi solid state-batteri i de første biler – og en europæisk bilproducent har allerede bestilt det.
Der er flere fordele ved de såkaldte semi solid state-batterier, som vil give endnu bedre elbiler.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Svolt klar med nye semi solid state-batteri i 2026
Den kinesiske batteriproducent Svolt Energy melder, at deres første semi solid state-batterier går i masseproduktion næste år. Batteriet får en energitæthed på 270 Wh/kg og er allerede bestilt af et kendt europæisk elbilmærke.
Svolt har bygget en dedikeret produktionslinje på 2,3 GWh og arbejder samtidig på næste generation af batterier med endnu højere energitæthed – op til 400 Wh/kg i 2. generation og 450 Wh/kg i 2028.
Semi-solid-state-batterier er mere sikre med mindre brandrisiko, har højere energitæthed, kan give længere rækkevidde og bedre holdbarhed, udvikler mindre varme og kan samtidig produceres relativt billigt.
Hvem er så den europæiske elbilproducent, som har købt batteriet fra Svolt? Der er intet officielt endnu, men rygterne peger på Mini.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Batterikapløbet er i gang
Konkurrencen på batteriområdet er i den seneste tid voldsomt intensiveret. Der bliver udviklet på nye batterityper og de nuværende bliver opgraderet.
Men tættere på lancering end forventet er de første solid state-batterier, som stadig ses som en gamechanger for elbilerne.
Kinesiske Dongfeng forventer at starte masseproduktion af rigtige solid state-batterier i september 2026 med en rækkevidde på op til 1.000 km – vi må se om det passer, når vi når dertil.
Den gode nyhed er, at elbilerne er i hurtig udvikling og bliver bedre og billigere. Den dårlige nyhed er, at den nyindkøbte elbil hurtigt kan komme til at virke forældet.
Se også: Hvad er solid state-batterier? Se fordele og ulemper
Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
TakeCharge: Fri, billig og uafhængig opladning