Solid state-batterier overrasker igen

Solid state-batterierne, der allerede spås at blive en gamechanger, ser nu ud til at blive endnu bedre end forventet. LG Chem melder om et stort gennembrud.

Solid state-batterier overrasker igen

Solid state-batterier spås at blive det næste store teknologiske spring i elbiler – men springet kan blive meget større end forventet, lyder det nu fra LG Chem.

LG Chem har nemlig præsenteret et nyt gennembrud i solid state-teknologien, der kan løfte ydeevnen i solid state-batterier med op til 50 procent.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Endnu et stort gennembrud i solid state-batterier

Gennembruddet handler om en ny måde at fremstille batteriets faste elektrolyt på, så materialet bliver mere ensartet. Det lyder måske simpelt, men det giver store forbedringer til batteriets ydeevne og rækkevidde.

Solid state-batterier forventes at give store forbedringer i rækkevidde, opladning og holdbarhed, men de kan blive endnu bedre end først antaget. Teknologien fra LG Chem giver en bedre kontakt inde i batteriet, som giver både højere kapacitet og bedre ydeevne. Angiveligt skulle det give en 15 procent højere energitæthed og 50 procent højere ydeevne.

Ifølge LG Chem er resultaterne så lovende, at virksomheden nu skruer op for udviklingen og fastholder planen om at starte masseproduktion af solid state-batterier i 2030.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Batterikapløbet er i fuld gang

Konkurrencen om næste generation af elbilbatterier er blevet markant skarpere. Nye batterityper skyder frem, og de eksisterende bliver konstant forbedret. Solid state-batterier, længe omtalt som elbilernes “gamechanger”, ser nu ud til at nærme sig hurtigere end forventet.

Kinesiske Dongfeng sigter allerede mod masseproduktion i 2026 og lover rækkevidder omkring 1.000 kilometer. Om det holder, må tiden vise, men udviklingen går stærkt.

Den gode nyhed er, at elbiler hele tiden bliver bedre, mere effektive og billigere. Den knap så gode er, at en ny elbil hurtigere kan føles forældet, fordi teknologien udvikler sig i rekordtempo.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Mere om solid state-batterier

Solid state-batterier er et af de helt store samtaleemner inden for ny elbilteknologi. Vil du vide mere om teknologien og de mange virksomheder og bilproducenter, der arbejder på solid state-batterier? Læs alt om solid state-batterier.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027