Solid state-batterier når ny stor milepæl

Solid state-batterierne er nu så tæt på, at der er behov for verdens første standardisering af teknologien, der ses som et afgørende skridt mod masseproduktion.

Solid state-batterier når ny stor milepæl

Nu kommer verdens første standardisering af de såkaldte faststof-batterier eller solid state-batterier, som afslører, at masseproduktion nærmer sig.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Kina indfører national standard for solid state-batterier

Mens bilproducenter verden over kæmper for at knække koden til det bedre og billigere elbilbatterier, har Kina i lang tid siddet tungt på førersædet – og det ligner ikke, at de har tænkt sig at forlade denne plads lige forløbig.

Flere kinesiske producenter har i løbet af 2025 afsløret, at deres første solid state-batterier bliver lanceret i løbet af 2027. Nu er det blevet så aktuelt, at Kinas nationale tekniske komité for bilstandardisering har præsenteret det første officielle regelsæt, der definerer, hvad et ægte solid state-batteri egentlig er. Det betyder, at de kinesiske producenter er så langt i udviklingen, at de nærmer sig masseproduktion.

Indtil nu har markedet været præget af begreber som “semi solid state”, som mange producenter har brugt i deres markedsføring, men med de nye kinesiske regler bliver der ryddet op i begreberne.

Standardiseringen opdeler batterierne i tre klare kategorier baseret på, hvordan ionerne bevæger sig: Flydende (de batterier vi kender i dag), hybrid (fast-væske, også kaldet semi solid state) og faststof (ægte solid-state).

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Gigantiske spillere viser vejen

Det er ikke hvem som helst, der står bag presset for at få teknologien på gaden. Giganterne CATL og BYD, der tilsammen sidder på over halvdelen af det globale batterimarked, har begge sat kursen mod fremtiden.

Med solid state-batterier i elbiler lover producenterne højere sikkerhed, højere energitæthed (længere rækkevidde og lavere vægt), hurtigere lynopladning. Solid state-batterier forventes også at være mere miljøvenlige og med tiden blive billigere end nuværende batterityper.

I 2027 forventes produktion at starte i en mindre skala, men allerede i 2030 melder flere kinesiske producenter, at være klar til masseproduktion.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Hvad er solid state-batterier?

Vil du gerne vide mere om solid state-batterier? Her kan du læse meget mere om solid state-batterier med fordele og ulemper.

Se også: Se priser på de billigste elbiler i Danmark

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Garanti på alle elbiler i Danmark