Glem AirPods: Danske Jabra lancerer banebrydende headset
Jabra har i dag løftet sløret for deres mest ambitiøse headets til dato: Evolve3-serien.
Jabra Evolve 85 og 75 er premium over-ear og on-ear trådløse headsets, der er skabt til både fritid og arbejde – og specifikationerne imponerer.
Se også: Bedste trådløse in-ear-høretelefoner
Jabra Evolvo3-serien er til fritid og job
Jabra har netop løftet sløret for to nye premium headsets, der skal give giganterne Apple, Sony og Bose kamp til stregen.
Med et skarpt fokus på design, komfort, lydkvalitet, AI-integration, bæredygtighed og lang levetid går den danske lydproducent direkte efter at slå populære headsets Apple AirPods Max, AirPods Pro, Sony Sony WH-1000XM6, Bose QuietComfort Ultra og de mange andre populære headsets, der bruges til både fritid og arbejde.

Se også: Bedste iPhones i 2026
Jabra Evolve3-serien består af modellerne Evolve3 85 (over-ear) og Evolve3 75 (on-ear), som begge er designet uden den traditionelle mikrofonarm. Headsettene er udstyret med Jabra ClearVoice-teknologi, der benytter deep learning (DNN) til at sikre professionel stemmeklarhed, kombineret med adaptiv aktiv støjreduktion (ANC) og Spatial Sound.
De nye headsets lyder på papiret imponerende. Her finder man 120 timers musik eller 25 timers opkald, lynopladning, trådløs opladning, ANC, LC3 Audio Codec, Jabra ClearVoice, Spatial Sound,

Samtaler i topkvalitet
Under overfladen gemmer sig teknologien Jabra ClearVoice, der benytter Deep Neural Network (DNN) til at isolere brugerens stemme fra omgivelserne. Det betyder, at baggrundsstøj filtreres effektivt fra, selv uden en fysisk mikrofonarm foran munden.
Se også: Bedste Android-mobiler i 2026

Bæredygtighed som trumfkort
Som et unikt træk i premium-segmentet er Evolve3-serien designet med udskiftelige batterier og ørepuder. Dette forlænger produktets levetid markant og giver Jabra en fordel hos miljøbevidste forbrugere og virksomheder.
Hvad koster Jabra Evolve3 75 og 85?
Evolve3-serien lander i butikkerne den 1. marts 2026. Prisen for topmodellen Evolve3 85 bliver 5.312,50 kr., mens den mindre Evolve3 75 kan erhverves for 3.687,50 kr. Priserne er inklusiv moms.
Bedste trådløse hovedtelefoner?
Er Jabras nye Evolve3-headsets markedets bedstet til både fritid og arbejde? Vi får dem snart til test.
Her kan du se de bedste trådløse over-ear høretelefoner lige nu.